Stor anerkendelse af lokalt museum

Immigrantmuseet står til et markant forøget statstilskud i forbindelse med den nye museumreform.

Regeringen præsenterede torsdag en ny museumsreform. Her lægges der op til en markant forøgelse af statstilskuddet til Immigrantmuseet/Furesø Museum.
Museumschef Cathrine Kyø Hermansen går formentlig på pinseferie med et stort smil på læberne.
Regeringens nye museumsreform lægger nemlig op til et markant forøget statstilskud til Immigrantmuseet, som er en del af Furesø Museer.
– Det er korrekt, at den nye museumsreform lægger op til, at Furesø Museer får øget statstilskud. Det er en anerkendelse af museets arbejde, som jeg naturligvis er glad og taknemmelig for og takker i den forbindelse museets dygtige medarbejdere, for deres store indsats og naturligvis museets bestyrelse og ikke mindst de mange, der besøger og involverer sig i museet. Jeg ser frem til at læse den fulde aftale om museumsreformen, fortæller Cathrine Kyø Hermansen.
Medlem af Folketinget Matilde Powers (S) hylder museets arbejde.
– Det er så velfortjent. Museet er det eneste i landet, der dokumenterer historien om immigranter i Danmark – fx da gæstearbejderne kom hertil i 70’erne og da ukrainske flygtninge kom hertil for to år siden. Og de når et publikum, som vi meget sjældent når på vores museer i Danmark. Stort tillykke med anerkendelsen til Cathrine Kyø Hermansen og de andre dygtige medarbejdere, der står bag museet, lyder det fra Matilde Powers.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder