Stor dag for Farum Bokseklub – tre guldmedaljer

Farum Bokseklub kom hjem fra de Danske Begyndermesterskaber med tre guld og en sølvmedalje.

Sean Michelsen, Hamza Khazadar og Lucas Max Helander kan nu kalde sig danske begyndermestre, mens der var sølv til Abdul Rehman.
Af Mikkel Kjølby
For fire år siden sendte Farum Bokseklub en ny generation i bokseringen. Birk, Daniel og Rasmus banede vejen for noget større.
Lørdag den 30. maj nåede klubbens arbejde med de unge et stort klimaks, da fire boksere var i finalen ved de Danske Begyndermesterskaber. Tre af dem vandt endda guld.
Sean Michelsen i U17 70 kilo, Hamza Khazadar i U17 57 kilo og Lucas Max Helander i U19 75 kilo. Abdul Rehman tog en flot sølmedalje i U19 60 kilo.
Formand Henrik Hjorth og træner Marcus Kurzewska har været med på hele rejsen fra ingen til et stort hold af kampboksere.
– Flere kampboksere er en stor gevinst for vores bokseklub. Det viser, at klubbens træning, sammenhold og udviklingsarbejde bærer frugt, og at flere medlemmer har lyst og mod til at skridtet imod kampboksning, siger Marcus Kurszewska.


For det hele hænger sammen. Fra de bedste til de nye og uprøvede.
– Kampbokserne fungerer også som rollemodeller for de yngre og nyere medlemmer. De viser, hvad man kan opnå gennem hårdt arbejde, disciplin og engagement. Deres indsats er med til at styrke klubbens fællesskab og skabe stolthed blandt både medlemmer, trænere og frivillige. At vi nu har fået flere kampboksere, er derfor ikke kun en succes for de enkelte boksere, men for hele klubben. Det er et tegn på vækst, udvikling og en lys fremtid for vores boksemiljø, forklarer Marcus Kurszewska.
Farum Bokseklub ser frem til en stor jubilæumsfest i august måned, når klubben bliver 60 år.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *