Stor erhvervsprofil gæster nytårskuren

Lars Sandahl Sørensen, CEO i brancheorganisationen Dansk Industri giver et indlæg ved nytårskuren 2024. Foto: Büro Jantzen

Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, kommer til Galaksen den 25. januar for at fortælle om ”Dansk erhvervsliv i en foranderlig verden”.
Det sker i forbindelse med den årlige nytårskur for erhvervslivet i Furesø. Bag arrangementet står Furesø Kommune, Furesø INDUSTRI og Furesø Erhvervsforening.

Nytårskuren finder sted fra klokken 15 til 17 i Galaksen. Undervejs byder borgmester Ole Bondo Christensen velkommen og der er overrækkelse af Furesø Kommunes CSR-pris til Årets sociale virksomhed.
Lars Sandahl Sørensen giver sit foredrag klokken 16 og umiddelbart efter går Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank på scenen for at fortælle om ”Den økonomiske virkelighed i 2024”.
Undervejs vil der være rig lejlighed til at netværke. Deltagelse er gratis, men tilmelding nødvendig senest den 19. januar.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest