Stor hæder til lokal håndboldmålmand

Julius Sten fra Hareskovby blev kåret til Player of the Match i bronzekampen ved Final 4. Foto: Sønderjyske Håndbold.

24-årige Julius Sten udlever drømmen om håndbold på fuld tid. I weekenden blev han kåret til Player of the Match, da Sønderjyske vandt bronzemedaljer i pokalturneringen.
Indtil november 2023 levede Julius Sten en stille og rolig tilværelse som håndboldspiller.
Julius fik sporten ind med modermælken og havde sin far Lennart som træner i Hareskov Håndbold, og spillede siden for Furesø Håndbold. Som voksen gik turen over Ajax og FIF i 1. division.
Men så stod ligaklubben Sønderjyske med et akut problem, da deres målmand røg ud på sidelinjen med en slem hjernerystelse.
Julius Sten skrev kontrakt for resten af sæsonen og rykkede til Sønderborg. Han har siden forlænget aftalen, og det udløste i weekenden et par store oplevelser.
Sønderjyske var med i pokalturneringens Final 4. I semifinalen formåede Sønderjyske at drille storklubben Aalborg, som måtte nøjes med en sejr på 24-22
Søndag havde Sønderjyske chancen for at tage klubbens første sæt medaljer nogensinde. Det blev en intens kamp imod Grindsted. Sønderjyske vandt kampen med 25-24.
Efter kampen blev Julius Sten udråbt til Santander Player of the Match.
Flere store oplevelser venter forude. Sønderjyske er pt. på ottendepladen i ligaen og lykkes det at forsvare den placering, skal Julius Sten og holdkammeraterne deltage i medaljeslutspillet.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder