Store Planer – Flyvestation Værløse skulle være civil lufthavn

Flyvestation Værløse er ved flere tilfælde blevet brugt til officielle modtagelse raf statsoverhoveder. Her er Paven Johans Paul UU som modtages af borgmester Ernst Ellgaard. Men civil lufthave er den aldrig blevet.

I serien “Store planer” gennemgår Alt om Furesø en række store og visionære projekter, som aldrig blev gennemført. Syvende afsnit handler om dengang trafikminister Svend Holm ville have civil lufthavn i Værløse.
Af Mikkel Kjølby
Tanken om at bruge Flyvestation Værløse som civil lufthavn blev i årene efter militærbasens lukning i 2004 brugt som aprilsnar. Men helt ved siden af var det nu ikke. Tilbage i 1960erne foreslog trafikministeren det ligefrem.
Lige siden NATO anlagde den tre kilometer lange landingsbane på Flyvestation Værløse i 1950´erne har der været bud efter den.
Tilbage i 1960´erne foreslog den fremtrædende socialdemokratiske politiker Svend Horn at bruge Flyvestation Værløse til civile flyvninger for at aflaste den stigende trafik til Kastrup Lufthavn.
Svend Horn var trafikordfører for sit parti i en del år og blev trafikminister i årene 1966-68.
Området omkring Flyvestation Værløse var i forvejen stærkt plaget af støjgener, og forslaget fik kommunalbestyrelsen i Værløse op på barrikaderne.
Men det var Den Kolde Krig, som fik Svend Horn til at trække sit forslag tilbage, da det gik op for ham at civile fly fra landene i Warszawapagten også ville få ret til at lande på den hemmelige militærbase i Værløse.
Det mest spektakulære i sagen kom først frem efter Svend Horns død. Dobbeltagenten Oleg Gordijevskij fortalte PET-kommissionen om en højt placeret dansk spion. Svend Horns navn blev nævnt, men kommissionen kom i sin beretning – udgivet i 2009 – frem til, at det ikke med sikkerhed er muligt at afgøre, hvorvidt Horn havde været egentlig KGB-agent. Svend Horns familie og bekendte afviste også, at han skulle have fungeret som KGB-agent.

Tanken dukkede op igen
I forbindelse med lukningen af Flyvestation Værløse som operativ base dukkede forslaget atter op. En direktør for et charterrejseselskab gav udtryk for, at man kunne lette trykket på Kastrup Lufthavn ved at åbne for charterture fra Flyvestation Værløse, hvor der endda var en transithal lige ved siden af Hercules-hangarer. Heller ikke det forslag fik luft under vingerne.
Derfor er det, at Flyvestation Værløse kun i nødstilfælde blevet brugt til civile flyvninger, hvis Kastrup Lufthavn var lukket af dårligt vejr.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder