Trods tre afbud og tre skader hos profiler tog Værløse Boldklubs 1. hold en 5-1 sejr over Ballerup.
Det begynder for alvor at ligne noget for Værløse Boldklubs 1. hold i Serie 1. Efter lørdagens 5-1 sejr over Ballerup er holdet på fjerdepladsen med fem point op til Ølstykke FC, som kommer på besøg på Værløse Station lørdag den 11. maj klokken 12.
– Vi er så meget med nu, at hvis vi vinder over Ølstykke FC, så er vi med for alvor med i oprykningskampen, selvom det aldrig har været planen for sæsonen, siger træner Martin Beck.
Ballerup forsøgte at stå afventende, men den plan blev smadret af Oliver Pedersens 1-0 mål efter otte minutters spil. Han lavede også målet til 5-0. Lucas Lykkegaard og Frederik Falck kom også på tavlen, men startdebutanten Mathias Wahlberg (ny fra Farum) stjal showet med et brag af et langskudsmål.
– Vi spillede dem ud af banen i perioder, selvom vi stillede med et meget ungt hold i dag. Det er en glad træner i dag, lyder det fra Martin Beck.
Storsejr til ungt VB-hold
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest