Strygekvartet giver koncert i Galaksen

NOVO Quartet spiller i Galaksen. Koncerten er arrangeret af Furesø Musikforening. Pressefoto.

Furesø Musikforening afslutter forårssæsonen med en koncert med Novo Strygekvartet onsdag den 14. maj kl. 19.30 i Galaksen.
Furesø Musikforening byder på en lækkerbisken for dem som ynder klassisk musik.
NOVO Quartet er et af de mest efterspurgte unge ensembler i Europa, og har allerede opnået anerkendelse fra flere prestigefyldte internationale konkurrencer efter seks års dedikeret arbejde. Senest vandt de både førsteprisen og fire specialpriser ved Geneva International Music Competition 2023.
Derudover er de udvalgt af Statens Kunstfond til programmet ‘Den unge kunstneriske elite’ 2024/26. I 2023 vandt de førsteprisen sammen med publikumsprisen ved Irene Steels Wilsing International String Quartet Competition i Heidelberg samt andenprisen ved Carl Nielsen International Chamber Music Competition i København.
Efter fire års vejledning af Tim Frederiksen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, tog kvartetten det næste skridt videre ved at studere på Universität für Musik und darstellende Kunst Wien som en del af det prestigefyldte European Chamber Music Academy. Mens klassisk musik forbliver deres primære fokus, har NOVO også udforsket spændende samarbejder med jazz- og popmusikere. Deres seneste samarbejde med modebrandet “UNIQLO” samt det danske “Shaping New Tomorrow” understreger deres engagement i at udforske innovative og uventede krydsninger mellem musik og forskellige kunstformer.
Aftenens program ser således ud:
Samuel Barber: Adagio
Dimitrij Shostakovich: Strygekvartet nr. 9
Robert Schumann: Strygekvartet op. 41 nr. 3
Gæstebilletter kan købes ved indgangen eller bestilles via furemus.dk
Unge under 18 år har gratis adgang

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *