Succes i skoven – 40 medaljer til Farum OK

Løberne fra Farum Orienteringsklub kom hjem fra DM med 40 medaljer.

Farum Orienteringsklub har i weekenden vundet 40 medaljer ved Danmarksmesterskaberne.
De danske mesterskaber i orienteringsløb fandt sted i i weekenden 12. og 13. september Søskoven ved Esrum Sø.
Her var der lørdag stafetløb, hvor der er tre løbere på et hold. Løberne løber på skift ud i skoven finder et antal poster. Her fik Farum Orienteringsklub ti hold på præmieskamlen og dermed 30 medaljer.
Om søndagen var konkurrencen de individuelle mesterskaber. Det regnede en lille smule om formiddagen, men gjorde ikke noget. Der blev kæmpet hårdt i skoven for at finde posterne.
Her fik løbere fra Farum Orienteringsklub 10 medaljer.
I alt fik klubben 16 guldmedaljer, 15 sølvmedaljer og 9 bronzemedaljer.
Disse medaljer fordeler sig fra løbere på 12 år til en løber på 90 år.


Ved orienteringsløb skal man finde vej gennem skoven ved hjælp af kort og kompas, man skal følge grøfter, løb i kanten af moser – der er ikke altid en sti eller vej man kan følge. Posterne er indtegnet på kortet og man skal finde dem i rigtig rækkefølge.
Orienteringsløb er en fantastisk familievenlig sport, idet hele familien kan være i skoven samtidigt. Her er der ikke forældre, der står og fryser på sidelinjen og ser børnene være aktive. Mor og far er også ude og løbe i skoven. Børnene elsker jo at være aktive sammen med forældrene og bedsteforældrene.
Orienteringsløb er den rigtige motion for løberen, der vil have flere udfordringer. Eller for motionisten, der synes almindeligt løb er kedeligt. Ved orienteringsløb er der hele tiden små delmål – vejen fra post til post. Og dermed mange små succeser – ”Jubii, jeg fandt posten”.
Der er mange ældre løbere, der bruger orienteringsløb til at holde hjernen og hjertet i gang. Ved orienteringsløb skal man bruge hjernen til at finde vej og samtidigt får man rørt sig.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *