Sven Krarup Nielsen – 80 år

Sven Krarup Nielsen som gæv, ung spejderknægt. Ikke meget har ændret sig. Privatfoto.

Fredag den 6. december 2024 fylder Sven Krarup Nielsen 80 år.
Sven Krarup Nielsen var ti år gammel, da familien flyttede til Farum i 1954.
Her voksede op han ved Farum Sø, alt i mens byen voksede op omkring ham. Sven Krarup Nielsen var spejderdreng og er aldrig stoppet sin spejdergerning.
Han blev uddannet cand. polyt fra Danmarks Tekniske Højskole i 1969 og har arbejdet som vejsektorchef i Vejdirektoratet. Han har også været medlem af Færdselssikkerhedskommissionen og formand for Havarikommissionen for Vejtrafikulykker.
Han har været folkevalgt de sidste 54 år. Først i Folkeoplysningsudvalget, men også flere perioder i Farum Byråd for Det Konservative Folkeparti.
Han blev valgt til Farum Byråd fra 1981 til 1993, og lærte en dyr lektie, da han gik med til at nedsætte antallet af byrådsmedlemmer fra 21 til 19, og derefter blev nummer 20. 
Sven Krarup Nielsen fik otte dage som borgmester. Han var 1. viceborgmester i Farum og blev automatisk borgmester, da Anders Fogh Rasmussen blev tvunget til at gå som skatteminister, og Venstre hev Farums borgmester ind som skatteminister i november 1992. Otte dage senere var Venstre i Farum nået til enighed om at Flemming Oppfeldt skulle være borgmester i resten af valgperioden, og Sven Krarup Nielsen overlod posten til ham.
I dag er Sven Krarup Nielsen næstformand for Det Konservative Folkeparti i Furesø Kommune samt næstformand i Folkeoplysningsudvalget samt formand for Spejdernes Samråd i Furesø Kommune.
Han fejrer den runde dag ved at tage hele familien, 11 personer, med på weekend på Hjerting Badehotel.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder