Tennisklub får topmoderne tennisbaner

Børnene i Farum Tennisklub har solgt strømper i forbindelse med indsamlingen til smart court systemet.

Målet var 100.000 kr., men resultatet blev 169.758 kroner. Derfor kan Farum Tennisklub opgradere projektet med smart court systemer. Det bliver etableret til februar.
Af Mikkel Kjølby

Forestil dig en tennisbane, som kan fortælle dig, om bolden var inde eller ude, hvor hårdt du server, hvor du oftest slår bolden hen, programmere træningsøvelser og fortælle dig, hvad du gør godt eller skal øve dig. Det lyder vildt. Men til februar bliver det virkelighed i Farum!
Zennizsystemet består af kameraer og sensorer, som registrerer alt på banen. Systemet findes ganske få steder i landet, men vil snart kunne bruges af børn, seniorer, veteraner og motionister i Farum Tennisklub.
– Vi havde egentlig besluttet at gå efter et billigere system, men indsamlingen gik over al forventning, så vi besluttede at tage toppen af poppen, som er Zenniz, fortæller Frederik Hausner, tennistræner og projektleder for indsamlingen.
Projektet blev sat i gang i starten af 2025. Der er søgt fonde, puljer, holdt camps for motionister og så har børnene i klubben solgt strømper.
– Det er lykkedes os at indsamle hele 169.758 kroner. Dét kunne vi ikke have gjort uden den fantastiske opbakning fra vores medlemmer, siger Frederik Hausner.
Det er anden gang, at han står bag en indsamling i Farum Tennisklub. Første gang var i efteråret 2023, hvor der blev samlet ind til det interaktive tennissystem multiball.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *