Som led i en koordineret aktion efter længere tids efterforskning har Nordsjællands Politi anholdt to mænd på henholdsvis 39 og 23 år. Politiet mener, at de tiltalte i forening har begået kontaktbedragerier
Nordsjællands Politi anholdt onsdag middag klokken 12.21 to personer, som nu er tiltalt for i alt 13 kontaktbedragerier og 12 databedragerier. Sagerne fordeler sig mellem Nordsjællands Politi og Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi. Anholdelserne fandt sted som led i en koordineret aktion efter efterforskning af sagen i gennem længere tid. De tiltalte er mænd på henholdsvis 39 og 23 år blev anholdt på forskellige lokationer, men politiet mener, at de tiltalte i forening har begået kontaktbedragerier. Det er sket ved at tage kontakt til primært ældre personer via telefon og udgive sig for at være fra banken med historien om, at offeret skulle være blevet svindlet, og at hævekort og pinkode blev afhentet af en repræsentant fra banken.
Herefter har en af parterne ageret ”bankbud” og taget til adressen for at modtage både hævekort og kode for kort efter at hæve penge og overføre penge til egen konto fra kortet. Endvidere har ”bankbudet” også forsøgt at lokke værdifulde ejendele og smykker fra sine ofre. Begge fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Helsingør klokken 11.







