Claus Torp, Direktør for By- og Kultur i Furesø Kommune, konstaterer, at der med dommen i Retten i Lyngby er klarhed over, hvad der gælder juridisk i forhold til Farumgård.
Af Mikkel Kjølby
Med dommerstemmerne 2-1 afgjorde Retten i Lyngby det civile søgsmål, som ejeren af Farumgård, Kresten Bergsøe, havde anlagt imod Miljø- og Fødevareklagenævnet samt Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og Furesø Kommune.
To dommere stemte for frifindelse, mens en dommer stemte for, at sagen sendes til fornyet behandling i Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Kresten Bergsøe blev også pålagt at betale sagens omkostninger. Helt nøjagtigt ifølge dommen 700.000 kroner.
I Furesø Kommune modtages dommen med behersket glæde.
– Vi tager dommen til efterretning og noterer os, at der nu er klarhed over, hvad der gælder juridisk. Det bekræfter, hvad myndigheder og fredningseksperter tidligere har slået fast. Vi vil nærløse afgørelsen og har ikke yderligere kommentarer nu her, lyder det fra Claus Torp, direktør for By og Kultur i Furesø Kommune.
Kresten Bergsøe har fire uger til at anke dommen.
Farumgårdsagen
Sagen startede i efteråret 2018, hvor Kresten Bergsøe efter forgæves dialog med Furesø Kommune om konstante overtrædelser af reglerne for offentlig adgang, lukkede for offentlighedens adgang. Den ret mente han, at ejeren fortsat havde, selvom der i 1960erne blev udbetalt en erstatning til de tidligere ejere af Farumgård, Sct. Ursula-ordenen.
Kresten Bergsøe blev herefter politianmeldt for overtrædelse af naturfredningsloven.
I 2019 blev sagen ført som straffesag ved Retten i Lyngby. Her blev Kresten Bergsøe pure frifundet. Sagen blev anket til Østre Landsret, her meddelte retspræsidenten, at Furesø Kommune og Miljøstyrelsen skulle finde et retsgrundlag. Det hyrede de Kammeradvokaten til. I et hemmeligstemplet notat fra Kammeradvokaten blev man opfordret til et vende bevisbyrden om ved at anlægge en ny fredningssag.
Fredningsnævnet afsagde i 2021 en fredningskendelse som i store træk fulgte Furesø Kommunes forslag, herunder, at stien kunne føres udenom selv gården. Kresten Bergsøe ankede til Miljø- og Fredningsnævnet, som stadfæstede Fredningsnævnets kendelse.
Juraprofessor Peter Pagh skrev uopfordret på Københavns Universitets hjemmeside, at Fredningsnævnet og Miljø- og Fredningsnævnet ikke kunne ignorere en kendelse i byretten. Det fik Kresten Bergsøe til at anlægge et civilt søgsmål imod Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Her skulle han bevise, at ejeren af Farumgård havde retten til at tilbagekalde offentlighedens ret til adgang i parken.
