Alt Om Furesø har fundet tre gode og særlige juleoplevelser i weekenden den 20/21. december.
Lørdag den 20. december og søndag den 21. december kl. 10 til 15 er der åbent hos Antik Pjot i den flotte og historiske gård, Kulhus.
Kulhus er fra 1769 og emmer af kulturhistorie. Ikke mindst fra Baron Løvenskiold tid på gården fra 1829 og et par årtier frem.
Her kom store kunstnere som Kuhlau, Weyse, Brøndum og H.C. Andersen for at underholde den københavnske elite i forbindelse baronens kultursaloner. Christian den 8. og Frederik den 7. var også flittige gæster, når baronen holdt jagts selskaber.
Antik Pjot – Jens-Peter Johannesen købte gården i 1995 og fyldte den med antikviteter. Det er oplagt at finde den helt unikke julegave på Kulhus. Adressen er Ved Kulhus 3, 3500 Værløse. Det er lige ved Frederiksborgvej.
Man kan kombinere et besøg på Kulhus med en vandretur i Frederiksdal Storskov.
Man kan gå ud til Hulsø – En gang en smuk skovsø. I dag skal man arbejde lidt for at komme ned til søen.
Læs mere om Hulsø på dette link:
https://altomfuresoe.dk/store-hulsoe-en-dyster-og-knugende-skovsoe/







