Onsdag den 27. august kl. 19.00 på Den Gamle Skole, Smedegade 5 i Kirke Værløse er alle velkomne til at komme og blive klogere på emnet.
Udbrændthed er en tilstand, der ofte opstår som følge af langvarig og intens stress. Den ramte oplever ekstrem træthed og udmattelse, både fysisk og mentalt, nedsat produktivitet og interesse i arbejde eller aktiviteter, som man tidligere har nydt, øget irritabilitet og frustration, især i arbejdsrelaterede situationer, isolation fra kolleger, venner og familie og flere sygedage samt eventuelt misbrug af f.eks. alkohol som en måde at håndtere stress på.
Udbrændthed kan påvirke alle typer mennesker, uanset deres profession eller livsstil. Det kan også være en gradvis proces, der kan tage måneder eller endda år om at udvikle sig.
Oplægsholderen er Lene Bjergland, som er psykoterapeut og cand.mag. Hun arbejder med udbrændthed og sekundær traumatisering og tilbyder terapi, foredrag og undervisning, hvor hun fokuserer på selvregulering, det autonome nervesystem og hvordan man kan undgå udbrændthed.
Læs evt. mere på www.bjergland.dk
Der vil blive serveret gammeldags æblekage, kaffe og te.
Pris: 30 kr. for medlemmer og 60 kr. for gæster. Alle er velkomne.
Inden foredraget vil der kl. 19.00 i et tilstødende lokale være en kort generalforsamling, som varer ca. 15-20 minutter. Vi du være med til at præge foreningen, så kan du nu stille op til bestyrelsen. Der er plads til flere.







