Det går støt fremad med planerne for Udhuset.
Den 24. december blev det offentliggjort, at man havde fået en donation på 2,1 mio. kr. fra Villumfonden til renovering af Udhuset samt aktiviteter de første år.
Dertil kommer ansøgninger på 1. mio. kr. fra RealDanias Underværker samt 2,5 mio. kr. fra den A.P. Møllerske Støttefond til etablering af den nye bygning Laden.
Den 1. marts udløb fristen for støttetilkendegivelser til Underværker. Udhuset passerede de nødvendige 500 stemmer og endte på omkring 550.
– Vi fik nok til at komme i betragtning hos Underværker. Nu skal de vurdere projektet. Der kommer svar om nogle måneder, siger Anna-Claudia Erichsen, formand for Udhusets Venner.
I mellemtiden skal det klarlægges hvilket aktiviteter Udhuset og Laden kan og skal rumme.
I den forbindelse indkalder Udhusets Venner til møde den 21. marts klokken 16 i Udhuset.
– Vi vil gerne snakke med foreninger, skoler, daginstitutioner, Vilde Haver og alle andre interessenter med henblik på at få afklaret, hvad der skal foregå i huset. Udgangspunktet er grønne aktiviteter i skoven, fortæller Anna-Claudia Erichsen.
Udhusets Venner indkalder til aktivitetsmøde
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest