Alt tyder på, at det netop vedtagne forslag om at droppe kommunal drift og vedligehold af private fællesveje bliver rullet tilbage af et nyt flertal i byrådet.
Af Mikkel Kjølby¨
Helt tilbage i 2020 blev det lagt ind i budgetterne, at kommunen ikke længere skulle stå for drift og vedligehold af private fællesveje. Det gav en besparelse på 400.000 kr. årligt.
Sagen har været behandlet et hav af gange, men først efter kommunalvalget den 18. november kom den på dagsordenen i byrådet i december måned. Her vedtog Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten forslaget med stemmerne 11-10 i byrådet.
Niels Jørgen Brandt (K) har fra starten været en stærk kritiker af forslaget. Ikke mindst pga. udsigten til administrative udgifter for kommunen i forhold til implementering af ordningen, hvor ganske mange veje skal kobles af det kommunale belysningssystem, og ansvaret overdrages til grundejerforeninger, ejerlaug og vejlaug.
Niels Jørgen Brandt (K) vil sammen med Anders Medum Grtoh (RV) satte sagen på dagsordenen i Natur- og Klimaudvalget snarest muligt. Det kan formentlig først blive i marts måned, men kommunen vil ikke foretage sig noget, hvis der er fornyet behandling på vej.
– Konservative og Radikale Venstre stiller forslag om fornyet behandling af sagen om overdragelse af betaling for vejbelysning for private fællesveje, siger Niels Jørgen Brandt (K) og fortsætter:
– Sagen skal behandles i fagudvalget, Natur- og Klima, her vil der være flertal for at bevare ordningen, men vi vil begære sagen i byrådet. Med de meldinger, der er kommet fra den nye borgmester Nicolai Bechfeldt (V), vil der være flertal for at droppe forslaget, lyder det fra Niels Jørgen Brandt.
Niels Jørgen Brandt forventer, at Konservative, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Venstre vil stemme for at droppe forslaget. Den nye borgmester Nicolai Bechfeldt (V) skal altså stemme imod et forslag, som er vedtaget af partnerne i konstitueringsaftalen for at få fjernet ordningen.

Bureaukrati for bureaukratiets skyld
Anders Medum Groth (RV) undrer sig over, at man efter fem år fortsat ikke kan få at vide, hvad forslaget koster i administrationsudgifter.
– Vi har ikke kunne få et vide, hvad det kommer til at koste i administrationsudgifter. Rudersdal Kommune har vurderet at det vil koste to årsværk – knap to mio. kr. at lave det administrative arbejde. Det er holdt op imod en besparelse på 400-7000.00 kr. årligt, Det er bureaukrati for bureaukratiet skyld, sige Anders Medum Groth (RV).






