I 33 år fungerede Farumgård som et kloster med tilhørende refugie. Minderne finder man fortsat. Farumgårds parkanlæg finder man nonnernes bedested i fin stand. Stærke kvinder med sans for forretninger At Sankt Ursula Søstrene overhovedet kom til Farum, skyldtes Adolf Hitlers magtovertagelse i Tyskland. Det fik ordenen til at flytte en række aktiviteter ud af Nazi-Tyskland. Biskop Brems opfordrede Sankt Ursula Ordenen til at oprette et kloster i Danmark, og netop på dette tidspunkt stod Farumgård tom efter Elisabeth Mozart Jensens død. Sognerådsformand Johannes Jespersens datter fik kontakt til ursulinerne, som købte gården af dødsboet for 130.000 kr. Ni søstre og en priorinde flyttede fra Breslau i Schlesien til Farumgård. Nonnerne drev kloster men også pensionat og refugium for syge mennesker. I hemmelighed hjalp søstrene den danske modstandsbevægelse under besættelsen. Mater Edeltruds oplyste i et interview med Berlingske i 1957, at modstandsbevægelsen havde gravet våben ned i Farumgårds have. Hverken Gestapo eller SS fattede mistanke. Nonnerne markerede sig også ved at stille Farumgårds parkanlæg til rådighed for et Grundlovsmøde i 1942. Mødet var arrangeret af Dansk Ungdoms Samvirke og der var forventet op mod 7000 deltagere. Aftenen før bukkede Justitsministeriet efter for et massivt pres fra den pro-nazistiske avis Fædrelandet og udsendte et forbud. Nonnerne selv oplevede en problemløs tilværelse under krigen. Eneste forstyrrelse var en henvendelse om en offentlig sti gennem parken i forbindelse med Betænkningen om Grønne områder i København. De første planer førte stien udenom Farumgård, men det skulle ændre sig. Umiddelbart efter krigen gav en fredningskendelse offentligheden adgang til parkens stianlæg, men først havde Farum Sogneråd anmodet Staten om konfiskation af gården i forbindelse med konfiskation af tysk ejendom i Danmark. De fik et nej. Nonnerne krævede i første omgang ingen erstatning for offentlighedens adgang. Men tingene skulle udvikle sig.
Nægtede at forhandle med Farum Kommune I 1960´erne kneb det med at tiltrække nye nonner. Sankt Ursula Ordenen ville gerne sælge Farumgård. Farum Kommune meldte sig på banen med et bud på 500.000 kroner. Nonnerne krævede 4 mio. kr. I sidste ende gik nonnerne med til at acceptere 1,7 mio. kr., men kommunen ville ikke give mere end 650.000 kr. Andre interesserede købere meldte sig på banen. Farum Kommune reagerede ved at vedtage en lokalplan, som omdannede hele Farumgårds park og to andre ejendomme til en 11 tønder land stor park. Byplanloven gav dog Sankt Ursula Ordenen mulighed for at kræve, at kommunen overtog hovedbygningen til en pris fastsat af en taksationskomite og desuden kræve erstatning for ekspropriationen af parken. Nonnerne følte sig så dårligt behandlet, at de pure nægtede at sælge til Farum Kommune. Borgmester Mogens Bechgaard (Lokallisten) havde ellers varslet tiltag som pensionat, ungdomsgård og et museum for Farumgård, hvis den endte på kommunens hænder. Det gjorde den ikke. Direktørparret Finn og Ruth Riis-Hansen meldte sig på banen som købere i kamp med en amerikaner og Ingeniørforeningen. Dog var salget betinget af, at de kommunale parkplaner blev skrinlagt. Udsigten til en stor erstatning fik Farum Kommune til at opgive lokalplanen. Handlen gik igennem den 29. maj 1965. Flere af nonnerne blev boende på Farumgård efter salget. Den nye ejer Ruth Riis-Hansen kom også til at sætte sit præg på Farum, som en stærk og handlekraftig kvinde med sine meningers mod.
Kilde: Majtræet
2 kommentarer til “Ursulasøstrene kunne ikke fordrage nazisterne”
Spændende læsning
Fantastisk historie – nyt for mig ihvertfald
Der er lukket for kommentarer.