Finalerne om de sjællandske mesterskaber for hold blev spillet i Solrød Hallen. I såvel U13 som U17 var det Værløse imod Solrød Strand. I begge tilfælde vandt Værløse Badminton snævre sejre på 5-4.
I U13 faldt afgørelsen i den niende og sidste kamp. Max Roswall Dekkerhus og Gustav Bech Rasmussen vandt 2. herredouble med 21-17 i 3. sæt, og sikrede dermed Værløse det sjællandske mesterskab.
Holdet består af: Thea Molander Kragh, Isabella Christensen, Maja Toftgaard, August Muurholm, Tristan Norup Benedictus, Max Roswall Dekkerhus, Gustav Bech Rasmussen, Isak Elmqvist og Karoline Kruse.
I U17 var der også kamp til stregen, men den afgørende kamp var en af de allerførste. Karoline Knudsen og Mikkel Eilersen Bouet var på vej til et nederlag i 2. mixeddouble, da de var nede med 18-20 i 3. sæt, men de fik vendt kampen og vandt sættet med 23-21. Værløse kom foran med 4-1, men Solrød kom tæt på ved at vinde begge herredouble, men da Værløse vandt damedoublen, var sejren klar.
Karoline Knudsen, Malou Clausen, Astrid Kruse, Sophie La Cour, Oskar Funch Bengtsson, Mikkel Eilersen Bouet, Elias Martin og Oliver Koch Grove spillede finalen for Værløse.
Næste opgave for de to hold bliver DM for hold i slutningen af april måned.
Inden da skal de fleste af spillerne i aktion ved det indviduelle DM for ungdomsspilere i Brøndbyhallen den 13.-14. april.
Værløse Badminton vandt dramatiske SM-finaler
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest