Peder er undtagelsen, der bekræfter reglen. For vel er han en gigantisk ildsjæl, men i modsætning til de andre formænd er han ikke rundet af gymnastikken.
Peder er vestjyde, men kom til Hovedstadsområdet, da han blev stabschef indenfor Post Danmarks salgsafdeling. Sammen med Kirsten blev det til to drenge og en pige i huset på Tornekrogen. Børnene voksede op i Værløse, og Peder tog aktivt del i børnehave- og skolebestyrelsen.
Og så var det, at Marie i en alder af 10 år startede til gymnastik hos Kirsten Hilding. Det blev hun vældigt glad for. Kirsten nævnte, at gymnastikforeningen manglede bestyrelsesmedlemmer. Peder blev bestyrelsesmedlem i 1997 og involverede sig i arbejdet med etableringen af Værløse Svømmehal. I 1999 ville Kirsten Boysen ikke fortsætte som formand, og Peder blev valgt som formand.
Svømmehallen kom til at fylde en del i hans formandsperiode.
– Oprindeligt skulle den have ligget ved Værløse Bymidte, men her valgte politikerne at lægge et varehus og boliger. I stedet blev den flyttet til det nye boligområde ved Værløse Vest. Den blev indviet i 2003.
– Det blev en politisk rævekage til sidst. Man ville gerne have, at der skulle ligge noget ude ved Søndersøskolen. Vi ville gerne have et 50 meter bassin, men da det ikke kunne være anderledes endte det med et 25 meterbassin samt et varmtvandsbassin til undervisning og et wellnessområde, fortæller Peder Sundgaard.
Åbningen af svømmehallen gjorde, at medlemstallet eksploderede.
– Vi blev over 2000 medlemmer. Det var helt vildt. Arbejdspresset blev for meget for os i bestyrelsen. Den sidste tid som formand arbejdede jeg derfor for en opdeling af klubberne. Jeg ville gerne have, at det blev min sidste gerning som formand at sørge for en god opdeling, så de to klubber kunne leve videre i fred og fordragelighed. Svømmeklubben fik en flot dåbsgave, fordi vi fordelte formuen efter medlemstal, og de to afdelinger var nærmest lige store, forklarer Peder Sundgaard.
Men der foregik meget mere end svømning i Peders formandstid. Klubben forsøgte at tage kampen op med frie rammer indenfor fitnesscenteret ved at indføre klippekortsgymnastik, men det var for vanskeligt at administrere.
– Selvom vi mærkede presset fra fitnesscentrene, og de voksne begyndte at sive væk, følte vi stadigvæk, at vi havde fat i en masse mennesker, som sendte deres børn til gymnastik. Vi forsøgte at gøre en masse ud af børneholdene. siger Peder Sundgaard.
Foreningsfitness begyndte at vinde frem. Det blev også diskuteret om det skulle indføres i et anneks til tennishallen, men der var ikke stor nok opbakning blandt foreningerne.
I gymnastikforeningen blev der indført moderne discipliner som rope skipping og endnu mere aerobics, men samtidig blev der brugt en del krudt på idrætsmærket, som var en slags tikamp indenfor gymnastik. Til sidst blev det lukket ned, fordi der ikke var nok deltagere.
– Vi prøvede de ting, som var oppe i tiden. Hvis en instruktør kom med et ønske om at prøve noget nyt, så fik vedkommende lov til det. Vi sørgede også for, at instruktørerne fik gode muligheder for at komme på kurser, så de lærte alle mulige nye former for gymnastik, erindrer Peder, som også fik lavet foreningens første hjemmeside på internettet.
Den årlige fest for instruktører med påhæng var en belønningstur. Turen gik til steder som Wallmanns saloner og en salsabar. Det gav et stort sammenhold.
– Vi mødtes ikke i hverdagen, fordi klubbens aktiviteter er spredt ud på mange steder. Så jeg forsøgte at give de unge mennesker en god oplevelse med den årlige fest, lyder det fra Peder Sundgaard.
Administrativt nød ledelsen godt af IF Værløses sekretariat i Værløsehallen. Her sørgede Birgit for alt det praktiske i forhold til kommunikation med medlemmerne. Birgit stoppede i 2003 og så begyndte arbejdsbyrden at vokse for bestyrelsesmedlemmerne.
Peder brugte sin erfaring som leder til at gøre de andre ildsjæle bedre. Men han ville også have styr på sagerne. Især trænerkontrakterne.
– Alle instruktører fik udformet ordentlige standardkontrakter. Det var en form for professionalisering. I den sidste del af min formandstid havde vi 50-60 trænere, Og vi skulle have børneattester på dem alle sammen. Alt det blev en stor del af mit arbejde.
På den måde kunne han friholde mange af de dygtige ildsjæle til det, de var gode til. Det var folk som Kirsten Antonsen, Steffen Klem, Kate Nielsen og Gitte Steensgaard.
– Jeg var meget begunstiget af, at have bestyrelsesmedlemmer, som ville tage fra og havde stor erfaring.
Peder Sundgaard husker tilbage på tiden som formand med stor glæde.
– Jeg var ikke så meget i hallen, men meget på kontoret. Det var enormt spændende og sjovt at have med alt det at gøre. Det har altid givet mig store glæde, at sætte ting i system og gøre andre mennesker gode. Jeg fik sat tingene i gang og fik det til at fungere i dagligdagen. Det var min rolle, forklarer Peder Sundgaard, som de sidste år arbejdede på at gøre sig selv overflødig.
