Værløse Badmintons 2. hold leverede en fin præstation i lokalopgøret mod Lillerød i 1. division.
Værløse kæmper om at undgå sidstepladsen i puljen, mens Lillerød lå nummer tre inden denne kamp.
Værløse fik en forrygende start med sejre i begge mixeddoubler. Derefter tog Lillerød damesinglerne, hvor 16-årige Sophie La Cour fik debut på dette niveau og kæmpede fint forgæves mod Frederikke Nielsen i 2. singlen.
Robert Nebel overraskede med en flot sejr i 1. herresingle. Her holdt han hovedet koldt og vandt med 21-19 i 23. sæt over Alexander Pedersen. Damedoublen med Amalie Cecilie Kudsk og Signe Schultz Terp-Nielsen vandt deres kamp.
Værløse havde muligheder for at vinde kampen, men de to herredoubler gik til Lillerød, som med sejren på 5-4 fik to ekstra point, mens Værløse fik et ekstra point for at nå fire sejre.
Værløse er på 7. pladsen med 23 point for seks kampe. I sidste runde venter en svær udekamp mod Hillerød, som kæmper med om oprykning til Badmintonligaen.
Rækkens nummer 8, Karlslunde har 16 point for 5. kampe, men mangler to hold fra midten af rækken.
De fire nederste fra puljen bliver slået sammen med fire hold fra den anden pulje i 1. division i et nedrykningsspil. Et hold rykker direkte ud. Yderligere to hold skal ud i playoffkampe mod hold fra 2. division.
Værløses 2. hold tog point i lokalopgør
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest