Varm op til Lun på Kultur med en sang

Lun på Kultur-ugen starter med et oplæg om sundhedskor og en sang. Pressefoto:

Furesø Kommunes nye kulturuge Lun på Kultur skuder i gang med en sang og et oplæg om sundhedssang.
Som indledning til Kulturugen, der sætter lys på ensomhed, holder Lasse Skovgaard fra Sangens Hus et foredrag i cafeen i Farum Kulturhus mandag den 21. september kl. 16:30.
Han står bag opfindelsen af sundhedskor og vil fortælle, hvad det er, der gør os så godt, når vi synger. Sang er ikke kun sundt for kroppen og hjernen, det er også en fantastisk måde at bekæmpe og forebygge ensomhed på – når vi synger sammen. Foredraget indeholder sangøvelser for dem, der har lyst.

Sundhedskor vinder frem
Siden 2024 er der skudt en serie af sundhedskor op rundt om i landet, og i 2025 kom Furesø også med. Sundhedskoret Furesang har hver uge samlet 30-40 mennesker, der har fundet glæde ved sangen og fællesskabet. Derfor besluttede udvalget Kultur, Fritid og Idræt, med Mehmet Anik ved roret, at give støtte til at fortsætte Furesang i 2027-29.
Efter foredrag og sangøvelser på cafescenen, kan man nyde et fælles måltid i Café Trappaud, hvor der er græsk mad på menuen. Mens du spiser, kan du nærlæse programmet for hele kulturugen og planlægge, hvad du vil opleve. Bestil din aftensmad på forhånd via programmet for kulturugen www.lunpåkultur.dk.

Kulturugen Lun på Kultur
Lun på Kultur er en kulturuge, der samler aktiviteter af både kulturinstitutioner og foreninger i Furesø under en paraply. Kulturugen finder sted hvert år i uge 39, og temaet i år er ensomhed.
Du kan læse mere om Kulturugen på www.lunpåkultur.dk, hvor du også kan tilmelde dig de aktiviteter, der kræver dette.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *