Vejbelysning på private fællesveje – der skal laves frivillige aftaler

I stedet for at overdrage udgifter til grundejerforeningerne skal Furesø Kommune nu lave frivillige aftaler med alle vejlav og grundejerforening om, at kommunen står for driften af vejbelysning. Det er alle de blå veje på dette kort. Skitse: Furesø Kommune.

Furesø Kommune oplyser, at alle vejlav og grundejerforeninger vil blive kontaktet i løbet af det næste års tid. Det sker for at lave frivillige aftaler om, at kommunen overtager udgifter til vejbelysningen.
Af Mikkel Kjølby

Det var frem og tilbage i byrådet, da det skulle besluttes om kommunen eller grundejerne skulle betale for vejbelysning af private fællesveje.
I forbindelse med budgetaftalen for 2020-2023 besluttede byrådet ophør af kommunal drift og vedligehold af vejbelysning på private fællesveje. Den endelige beslutning om at udmønte besparelsen på ca. 1 mio. kr. blev taget på byrådsmødet den 17. december 2025.
14 dage senere skiftede flertallet i byrådet. Sagen blev taget op igen på foranledning af Radikale Venstre og Konservative. 
I juni 2026 besluttede et flertal bestående af Venstre, Radikale Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og løsgænger Morten Flindt, at kommunen skulle stå for udgifterne til belysning af private fællesveje.

I stedet for at lave aftale med vejlav og grundejerforeningen om, at de skal overtage udgifterne, skal forvaltningen i gang med den modsatte øvelse.
Det vil tage et års tid at nå igennem samtlige vejlav og grundejerforeninger. De skal dog ikke foretage sig noget udover at afvente at forvaltningen tager kontakt til dem.
For der er allerede grundejerforeninger og vejlav, som står for driften af vejbelysningen. Det vil være frivilligt at overdrage udgifterne til Furesø Kommune.
-Den 26. august 2026 besluttede byrådet, at kommunen skal betale for at drifte og vedligeholde vejbelysningen på alle private fællesveje. Det er dog frivilligt, om man som grundejer ønsker, at kommunen skal betale for belysningen. Et område kan eksempelvis have særlige forhold, der ikke kan kombineres med de kommunale armaturer. Derfor kontakter kommunen alle grundejere og vejlav i løbet af det kommende år, forklarer Furesø Kommune på hjemmesiden.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *