Veninder laver loppemarked til fordel for en god sag

Mathilde Moe Møldrup (th.) og Iris Koenig håber på stort fremmøde ved Hareskovens Loppemarked. Indtægterne fra salg af loppestande samt mad og drikke går til Legeheltene.

Mathilde Moe Møldrup og Iris Koenig står bag Hareskovens Loppemarked. Arrangementet samler penge ind til Legeheltene.
Af Mikkel Kjølby
Ude i Hareskovby er der opstået en del nye traditioner. Hareskovens Loppemarked er en af dem.
For tre år siden arrangerede Mathilde Moe Møldrup for første gang Hareskovens Loppemarked. Det blev en overraskende og overvældende succes. Sidste år stak det helt af. Indtægterne fra salget af stande til loppemarkedet, samt mad- og drikke banede vejen for indsamling af 44.740 kroner til Legeheltene.
I år har Mathilde sin veninde Iris Koenig med til at arrangere Hareskovens Loppemarked.

Der er nok at tage fat på.
Foruden en hal fuld af loppemarkeds boder, sørger de to ildsjæl for, at der både kan købes varmt og koldt på dagen, Idet der både vil være mulighed for at købe kage og kolde drikkevarer samt parisertoast og varme drikkevarer. Igen i år går alle indtægter fra mad og drikke ubeskåret til Legeheltene
Loppemarked afholdes søndag den 4. oktober kl. 9 til 15 i Hareskovhallen.
Der er gratis entré og mulighed for at gøre en masse gode loppekup.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *