Furesø skal ikke forvente affaldshentning fredag. Det skyldes det varslede snevejr. Verdis kørte i stedet ruterne om torsdagen.
Af Mikkel Kjølby
Overalt fra Furesø Kommune kommer der meldinger om mangelfuld afhentning af affald i januar og februar måned.
Der har været snestorm og snevejr i flere omgange. I forrige uge flyttede Verdis den normale fredagsrute til om torsdagen for at komme snevejret i forkøbet.
Det samme er sket i denne uge.
– Der er et varsel om snevejr fredag. Vi har derfor flyttet fredagsturen til torsdag, siger Søren Bligaard, driftschef i Storkøbenhavn.
Han ser dog ikke mulighed for at komme i bund med affaldsafhentningen.
– Der er ikke noget, vi hellere vil, end at gøre alle borgerne i Furesø tilfredse med afhentningen af affald. Vi må desværre, som vejret er her og nu, konstatere, at der er steder, hvor det ikke er forsvarligt at afhente affald, siger Søren Bligaard.








3 kommentarer til “Verdis flyttede fredagsturen til torsdag”
Nøøøj, har i virkeligt arbejdet en times tid torsdag. FLOT
I er pt 7 uger bagefter ift hvad vi har betalt jer for.
Det forstår jeg ikke? Vi har heller ikke fået hentet affald i dag – faktisk ikke siden 18/12.
Hvornår kommer de om tirsdagen. Det er ikke sket i 6 uger.
Der er lukket for kommentarer.