Furesø Kommune skiftede model i forhold til befolkningsprognose i 2023. Den nye ”afgangsmodel” vurderer, at der i 2035 vil være over 1.000 børn færre i Furesø Kommune, end den gamle ”oplandsmodel” gjorde
Af Mikkel Kjølby
Det vakte betydelig opsigt, da Furesø Kommune i foråret 2023 skiftede model for befolkningsprognose.
Den nye model viste en væsentlig mindre stigning i antal børn i dagtilbudsalderen. Furesø Kommune havde længe været på jagt efter en grund til et nyt dagtilbud og var langt fremme i forhandlingerne med DAB om at overtage ejendomskontoret ved Langhuset, hvor der tidligere havde været Børnehaven Brumbassen. I stedet blev det aflyst og Furesø Kommune slap for en anlægsudgift på ca. 50 mio. kr.
Alt om Furesø har sammenlignet tallene fra den gamle befolkningsprognose fra 2023 med tallene fra den nye Befolkningsprognose 2026. Den viste en forskel på ca. 1.000 børn i 2035-38. Altså at den nye prognose viser, at der skulle komme færre børn i Furesø Kommune, end den gamle prognose gjorde.
Befolkningsprognosen er et budgetredskab og skal i princippet kun bruges i de kommende budgetår, som oftest to år og dertil to overslagsår. Udfordringerne kan altså opstå ude i fremtiden, hvis planerne om 200 boliger på Værløse Bymidte samt bebyggelsen af Bybækgrunden realiseres. Her skal der regnes udgifter til udvidelse af dagtilbud og skole med i planerne. Furesø Kommune kører nemlig med overbelægning i dagtilbuddene i de kommende år.
Forvaltningen i Furesø Kommune har haft Alt om Furesøs beregning til gennemsyn og mener ikke, at den er valid, men kommer alligevel frem til nogenlunde samme resultat i deres egen beregning.
Furesø Kommunes beregning i forskel pr. antal børn i 2035 fra den gamle prognose til den nye prognose viser, at der i den nye prognose forventes 213 færre børn i alderen 0 til 2 år, 275 færre børn i alderen 3 til 5 år samt 542 færre børn i alderen 6 til 16 år.
Alene forskellen i folkeskoleårene er nærmest en lille folkeskole ekstra. I dagtilbudsårene svarer det til ca. fem dagtilbud.
Forvaltningen forklarer forskellen således
Furesø Kommune svarer følgende i forhold til forskellen på de to modeller.
– Det er helt korrekt at Furesø Kommune skiftede fra den såkaldte ”oplandsmodel” til en ”afgangsmodel”. Hvis man skal forklare forskellen kort, så forudsætter ”afgangsmodellen”, at tilflytning kun kan ske, hvis der er en ledig bolig. Ledige boliger opstår enten ved fraflytning, dødsfald eller opførelse af nye boliger. Modellen er derfor direkte afhængig af boligudbuddet, og modellen er mere følsom over for ændringer i nybyggeri. Den tidligere model ”oplandsmodellen” baserer tilflytning på historiske flyttemønstre og kommunens markedsandel af tilflyttere. I den model antages det, at boliger vil blive opført, hvis efterspørgslen er til stede. Tilflytning kan derfor finde sted, uanset om der aktuelt er ledige boliger eller ej, lyder det i svaret fra Furesø Kommune.
Forvaltningen forklarer, at Boligprognosen er den væsentligste forskel.
– Et byråd skal naturligvis altid tænke over behov for nye dagtilbud og skolepladser, hvis man bygger nyt, men det er ikke ændret på grund af den ændrede metode i Befolkningsprognosen. Det er Boligprognosen, der er den mest afgørende faktor for udviklingen i befolkningen. Det er korrekt, at Furesø Kommune i befolkningsprognosen fra i år forventer færre børn i kommunen i 2035 end i befolkningsprognosen fra 2023. Som sagt skyldes det primært ændringer i boligprognosen. Når der er mere klare beslutninger for Boligudbygningen, vil det slå i gennem i Boligprognosen og dermed siden i Befolkningsprognosen, forklarer forvaltningen.
Udvalgsformand for Natur- og Klima, Øjvind Vilsholm (Ø) er bekendt med problematikken.
– Det er ret interessant om den nye model er bedre end den gamle. Jeg sagde allerede dengang, at det kunne undre, at prognoserne ændrede sig så markant. Og ved den seneste prognose giver det så anledning til undren, at vi forventer færre borgere i 2038, selvom vi får yderligere 400 boliger. Alt sammen skyldes jo de forventninger, der lægges til grund for prognosen. Holder de stik er det jo godt, men viser de sig at være forkerte, er det jo rigtig skidt. Lige øjeblikket vælger jeg at stole på fagligheden. Men jeg synes bestemt, at vi skal være vågne og tage bestik af situationen, når vi får næste års befolkningsprognose, siger Øjvind Vilsholm i en kommentar.
Anders Medum Groth (B) har også kig på det.
– Erfaringerne fra udbygningen af Kaserneområdet i Farum og Sydlejren i Jonstrup har vist, hvor vigtigt det er at tænke de demografiske konsekvenser af planlagte større byggerier ind i forhold til at kunne planlægge behovet for kommunale faciliteter såsom skoler og dagtilbud, hvor der hurtigt går 5-10 år fra man erkender behovet til der er en løsning. Samtidig ved vi også, at det er svært at spå – især om fremtiden, så man skal være varsom med at basere sin politik udelukkende på prognoser. For med Furesøs aktuelle situation vil befolkningsprognoserne altid fremstå konservative, lyder det fra Anders Medum Groth.
Alt om Furesø har også spurgt de andre partier i byrådet, men hverken borgmester Nicolai Bechfeldt (V), Bettina Ugelvig (A), Jan Kjældgaard (F), eller Lars Carstensen (K) er vendt tilbage med en kommentar.
