Ward Aldoudi bokser i Farum Arena

Wajd og Ward Aldoidi skulle begge have været i ringen i Farum Arena, men Wajd er ude med en skade. Ward skal møde Yasin Khedir. Foto: Karlebo Bokseklub.

Karlebo Bokseklubs stortalent Ward Aldoudi får en hård kamp ved Furesø Fight Night i Farum Arena lørdag den 1. februar.
Karlebo Bokseklub handler om mere end at slå på tæven. Det er et par talentfulde og hårdtarbejdende brødre et godt eksempel på.
– I Karlebo Bokseklub er båndet mellem talent og sammenhold stærkere end nogensinde, ikke mindst takket være brødrene Ward og Wajd Aldoudi, lyder det fra Søren Rommelhoff, formand for Karlebo Bokseklub.
Furesø Fight Night i Farum Arena er et af årets største boksestævner med professionel lyd, lys og ring announcer. Sidste år kom der 867 betalende tilskuere. Det er et ganske særligt sted, hvor kun de bedste kommer med.
Wajd og Ward Aldoudi var begge udtaget til Furesø Fight Night, men storebror Wajd har desværre fået en skade og må melde afbud.
15-årige Ward Aldoudi har bokset 12 kampe. Han er sjællandsk mester og tog sølvmedalje ved DM. Han får en hård kamp imod KVIK Ballerups Yasin Khedir.
– Lillebror Ward træder dermed alene ind i rampelyset, men med klubbens støtte og storebrorens opbakning i ryggen. Ward er kendt for sin eksplosive stil og hurtighed, og han går ind til kampen med en klar ambition om at bringe sejren hjem til Karlebo, fortæller Søren Rommelhoff.
Selvom det denne gang kun er lillebror Ward, der stiller op til kamp i Farum, har begge brødre markeret sig som stærke repræsentanter for klubben.
– Brødrene Aldoudi er et eksempel på det unikke sammenhold i Karlebo Bokseklub, hvor boksning handler om meget mere end bare resultater. Klubben er bygget på værdier som fællesskab, støtte og hårdt arbejde – noget, som begge brødre tydeligt repræsenterer, siger Søren Rommelhoff og fortsætter:
– Ward og Wajd er et bevis på, hvordan talent, opbakning og en stærk klubånd kan skabe grobund for succes – både i ringen og udenfor.
Man kan købe billetter til Furesø Fight Night 2025 på dette link: Billetto:

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder