Syvstjerneskolens 5.z har været med i et eksperiment. Lærerne skiftede ledelsesform fra særaftaler med børnene til gammeldags fællesskab, struktur og ro.
Af Mikkel Kjølby
Måske nogen kan huske Lise Nørgaards TV-serie ”Mor er major”. Her bruger skolelæreren Jesper sin kones militære pædagogik til at tæmme 5.b – skolens problemklasse.
5.z på Syvstjerneskolen er bestemt ikke en problemklasse. Blot en helt almindelige skoleklasse med de udfordringer, som samfundsudviklingen har medført. Men så skete der noget!
I syv uger arbejdede lærer og psykolog Rasmus Alenkær med at indføre en ny kultur for klasseværelset. Altså sådan en, hvor eleverne sidder stille, lytter og tager hensyn til hinanden og lærerne.
Det er der kommet en fin artikel ud af. Den kan læses på dette link: www.folkeskolen.dk
Ifølge artiklen forsvandt uroen, da der blev taget et opgør med særaftalerne. I stedet blev der fokuseret på en kompromisløs insisteren på ro og orden.
Klasselærer Karina Kamph Martinsen fortæller til folkeskolen.dk:
– Den største øjenåbner var det med de kompenserende tiltag. Vi har levet i et paradigme, hvor man rigtig gerne vil imødekomme hvert enkelt barn, så vi har iværksat kompenserende tiltag. Du må godt have en dims i hånden, du må godt starte timen op med at sidde og læse lidt selv, hvis du kommer fem minutter for sent, lister du bare ind. Og alle de kompenserende tiltag er med til at udvande, hvordan vi er som et fællesskab. Paradoksalt nok har et stærkere fællesskab og tydeligere rammer gjort det nemmere at være i klassen for de elever, der før havde brug for kompenserende tiltag, og det er derfor blevet muligt kun at fastholde de allermest nødvendige særaftaler for enkelte elever, fortæller klasselæreren til folkeskolen.dk
Skolens ledelse har bakket op om forsøget ved at give lærerne et mandat til at insistere på ro. Der er også for det meste to lærere i klassen.
– Der er kommet en tålmodighed ind i vores måde at skabe ro i klassen på, fordi vi godt må insistere på, at det er en vigtig opgave, siger Karina Kamph Martinsen.
