Værløse Badminton klarede skærene

Julie Dawall Jakobsen stod for presset og vandt nøglekampen.

Der var en del på spil, da Værløse Badminton fredag aften tog imod AB Aarhus. Kravet til Værløse var ganske simpelt – en stor og sikker sejr – og to point mere end Gentofte i sidste runde.
I modsat fald skulle Værløse ud i en playoffkamp mod nummer to i 1. division om den sidste plads i næste sæsons badmintonliga. Det var op til de enkelte spillere at holde nerverne i ro og fokusere på deres opgaver. Det klarede rigtig fint.
Der var en del nøglekampe, som skulle vindes. Julie Dawall Jakobsen fik has på Iris Wang efter lidt problemer i slutningen af 2. sæt.
Værløse kom foran med 4-0, inden ABs David Kim Kristensen tog en smal sejr over Christopher Vittoriani.
Det skabte en smule spænding, for Gentofte gjorde det overraskende godt imod Vendsyssel og førte med 4-3. Gentofte tabte dog de sidste to herredoubler, og så var sagen klar for Værløse, da damedoublen gjorde det til 5-1. Slutresultatet blev en sejr på 7-2 og en ottendeplads i grundspillet. Dermed er Værløse klar til endnu en sæson i Badmintonligaen.

Slutstillingen i grundspillet
Højbjerg/Via Biler                 83
Skovshoved                           77
Vendsyssel (M)                     70
Team Skælskør-Slagelse   61
—————————–
RSL ODENSE OBK               53
Hvidovre (O)                          48
Solrød Strand                       43
Værløse                                 42
—————————–
Gentofte                                39
—————————–
Aarhus AB                             22

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest