Tredje sejr i træk

Lucas Lykkegaard har vist sig som en markant forstærkning af Værløses forsvar.

Værløse Boldklub er kommet blæsende ud til forårssæsonen. Lørdag blev det til den tredje sejr i træk, da Frederiksværk blev besejret med 1-0 på kunstgræsbanen.
– Det var ikke nogen stor kamp. Succesen bestod i at vi holdt nuller og fik tre point, siger træner Martin Beck, som dedikerede sejren til Axel Östlund.
I sidste kamp brækkede han storetåen. Han er nu blevet opereret, men er ude for resten af sæsonen.
Værløse var teknisk det bedste hold, mens Frederiksværk forsøgte sig med fysik. Kampens eneste mål faldt efter 53. minutters spil, da Lucas Lykkegaard erobrede bolden og sendte Oliver Pedersen afsted mod mål, hvor han sikkert sendte bolden forbi målmanden.
Midt i anden halvleg blev Værløse ramt af to gule kort og kæmpede i undertal i ti minutter. Det lykkedes at holde stand.
I slutfasen ramte Oliver Pedersen overliggeren med et langskud, men ellers bød kampen ikke på mange chancer.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest