Vandstæren lever normalt ved brusende floder med stenbund. Den slags steder er der ikke mange af i Danmark, og derfor er den særdeles sjælden.
Men den er blevet spottet en del gange i Mølleåen ved Klevads Mose. Her går den rundt og fisker på sin egen særlige måde. Den kan gå under vandet og breder sine vinger ud over vandet.
– Vandstæren har brug for levesteder med brusende og rent vand. Det har den fundet i Mølleåen/Hestetang Å, som på det sted ikke har mødt forurening endnu, forklarer Stephan Springborg, biolog i Naturstyrelsen.
Naturstyrelsen har sat ynglekasse op til vandstæren for tænk engang, hvis de kunne finde på at formere sig.
Vandstæren er en buttet, mørkebrun fugl med karakteristisk hvidt bryst og kort hale. Ofte vipper den halen op og ned.
Furesø er faktisk velsignet med vandstær et andet sted. Naturfotograf Lars Johansen er også stødt på den sjældne fugl i Jonstrup Å – tæt på Måløv Renseanlæg.
Vandstæren regnes ellers som kritisk truet i Danmark.
Mølleåen har fået en sjælden beboer
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest