Den 3. maj var den lokale naturfotograf Lars Johansen en tur rundt på Byfælleden, i daglig tale Vulkanen, for at lede efter svirrefluer.
Ved Krebsesøen var der et par interessante Glanssvirrefluer. Den ene var en Rødgul Glanssvirreflue, men den anden var mere mystisk og ubestemmelig.
Efter rådgivning af nogle af landets førende eksperter på området stod det dog klart, at den fundne art var en Sortmundet Glanssvirreflue.
Det er en art, der er registreret under 20 gange i Danmark på 19 år, og må betegnes som yderst sjælden. Derved blev Byfælleden beriget med en sjælden art.
Byfælleden er under udvikling, med en stor indsats fra Frivillighedsgruppen for Nørreskovpark Byfælled, der arbejder hårdt på at øge biodiversiteten på det rekreative område. Alle tiltag med afbrænding, leslåning, kvashegn og meget mere er nu tilsyneladende ved at give gode resultater.
Hvis man vil følge, eller bidrage med noget vedrørende naturen på Byfælleden er det muligt at melde sig ind i Facebookgruppen “Naturen på Byfælleden i Værløse”.
Sjældent insekt fundet ved Krebsesøen
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest