Basim kaster stjerneglans over Aftenåbent

31-årige Basim optræder i forbindelse med Værløse Bymidtes Aftenåbent. Foto: Værløse Bymidte.

Værløse Bymidtes Aftenåbent den 30. maj får et stort trækplaster på scenen. Basim bliver hovednavnet og optræder klokken 20.30.
Der bliver fest på Værløse Bymidte den 30. maj. Aftenåbent er altid en populær ting, og man venter altid spændt på afsløringen af hovednavnet.
I år bliver det Basim, som er kendt fra X-faktor og Melodi Grand Prix.
Basim var med i den første omgang af X-Faktor og blev folkekær med sine charmerende krøller. I 2014 vandt han det danske Melodi Grand Prix med sangen Cliche Love Song og blev nummer ni i Eurovision-konkurrence.
Så forsvandt han fra rampelyset en del, men vendte tilbage tidligere i år. Han blev nummer to i Melodi Grand Prix med sangen Johnny. Nu kommer han til Værløse Bymidte.
Aftenåbent er første ben i en tredages byfest på Værløse Bymidte. Den 31. maj er der Unplugged fredag for lokale musiktalenter. Lørdag den 1. juni er der Foreningsdag.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest