Advarer på det kraftigste – Isen er ikke tyk nok

Det er fristende, men lad være med at gå ud på søerne, lyder advarslen fra Furesø Kommube.

Furesø Kommunes driftsafdeling har målt isen på søerne til mellem 5 og 8 centimeter tyk. Det er slet ikke nok til, at man kan gå ud på isen.
Af Mikkel Kjølby
Den hårde frost de sidste dage har fået folk til at overveje at finde skøjterne frem fra loftet og tage en tur på de lokale søer, men det skal man holde sig fra!!
Driftsleder i Furesø Kommune, Gert Klausen, advarer på det kraftigste imod at gå ud på søerne i weekenden.
– Søerne er slet ikke sikre endnu. Man skal holde sig væk fra dem. Det er simpelthen for farligt, siger Gert Klausen.


Det er især snelaget ovenpå isen, som udgør et faremoment.
– Snelaget isolerer. Isen fryser ikke lige så hurtigt nede under, som hvis sneen ikke havde været der. Når der ligger sådan et snelag, kan man ikke se noget, det er ekstremt farligt, forklarer Gert Klausen.
Driftsgården har fredag morgen målt isens tykkelse til mellem 5 og 8 centimeter, men der vil være steder, hvor isen er tyndere. Isen skal være 13 centimeter tyk flere steder på søerne, før kommunen åbner søerne for skøjteløb. Det er der et stykke vej til.
– Vi målet igen på mandag. Hvis isen er tyk nok, vil det blive skrevet på kommunens hjemmeside, slutter Gert Klausen.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

1 kommentar til “Advarer på det kraftigste – Isen er ikke tyk nok”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *