Alder er ikke en fejl – fordomme står i vejen

Der var fuldt hus, da Seniorrådet inviterede til en snak med Ældreoprørets forperson Eva-Marie Mølle.

Der var både masser af kommentarer og gode forslag, da Furesø Seniorråd forleden havde inviteret til foredrag og debat om forskelsbehandling og diskrimination af ældre.
Foredraget, Alder er ikke en fejl, foregik på Skovgården, hvor Seniorrådet havde fået forperson i foreningen Ældreoprøret, Eva-Marie Møller, til at komme og fortælle om den alt for udbredte aldersdiskrimination. De mange deltagere var tydeligvis ikke i tvivl: der skal gøres op med de stereotype forestillinger om, at ældre og seniorer er inkompetente, ufleksible og uproduktive.
Eva-Marie Møller kunne bl.a. fortælle, at næsten hver anden ledig over 50 år oplever aldersdiskrimination. At det stort set er umuligt at blive kaldt til jobsamtale på nye job, man søger, når man er blevet senior, og at mange fag og arbejdspladser nærmest pr automatik skiller sig af med eller i hvert fald ikke anerkender de gode og erfarne seniormedarbejdere, man har.


Arbejdsgiverne opfatter ofte seniorer som pålidelige. Men desværre er det fulgt af fordomme om at seniorer mangler evner til at lære nyt. Det er ikke hverken fair eller korrekt, forklarede Eva-Marie Møller og kunne så i øvrigt muntre forsamlingen op med mere positive fakta – f.eks. at 74-årige viser sig at være den befolkningsgruppe, der er mest lykkelig.
Efter foredraget kom deltagerne med både gode råd og konkrete eksempler på, hvad der kan gøres for at mindske aldersdiskrimineringen eller bare gøre det bedre at være senior i Furesø. De gode råd tog Seniorrådet med hjem til inspiration til sit kommende arbejde.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *