Sjældent har et gravfund været omgivet af så megen kærlighed. I 1944 blev skelettet af en ung kvinde fra romersk jernalder fundet i forbindelse med anlægsarbejde ved Flyvestation Værløse. I dag er hendes ansigt genskabt som en buste.
Af Mikkel Kjølby
I 1944 var den tyske besættelsesmagt i fuld gang med at udvide Fliegerhorst Værløse (Værløse Flyveplads). I den forbindelse blev der gravet på livet løs. I en sandbanke ved Sandet stødte arbejderne på en usædvanlig velbevaret grav.
Ved nærmere eftersyn indeholdt graven skelettet af en ung kvinde med en række smykker ved sin side. Nogle af smykkerne var såkaldte swastikas, oprindeligt et symbol på naturreligion, men netop under 2. verdenskrig i brug som symbol for nazisterne.
Nationalmuseet kom til stedet og sikrede, at fundet blev på danske hænder. Ikke mindst blev en særlig fin, fibula, en slags sikkerhedsnål sikret. Den er i dag udstillet på Nationalmuseet.
Fibulaen var udstyret med ordet Alugod. Det menes at være navnet på den ca. 16-årige kvinde, som blev begravet for ca. 1800 år siden.
Værløses store amatørarkæolog, Karl K. Nielsen, spekulerede over betydningen af Alugud. Det mest sandsynlige er, at navnet betyder alt godt – et smukt navn som skal beskytte bæreren af fibulaen. Men det kan også bære en værneformel for brygning af godt øl.
Magtcentrum i Himlingeøje og Værløse
I dag er Alugods grav markeret med en mindesten med ordene Alugod. Det er kunstneren Olav Johannissons værk og står tæt på den røde port ved Sandet.
Det er egentlig ikke så mærkeligt, at Alugod er begravet lige her. For oldtidens vigtigste vejstrøg fra nord til syd gik lige forbi. Her er der fundet sager fra Rom, som er transporteret af oldtidsveje hele vejen gennem Europa.
Ifølge Niels Bødker Thomsen indikerer fundet af en fornem grav på dette sted, at der måtte have været et magtcentrum i området.
For 1800 år siden var det vigtigste magtcentrum på Stevns ved Himlingeøje, hvor der er gjort store gravfund.
Niels Bødker Thomsen ser det som sandsynligt, at Alugod stammer fra Himlingeøje og er kommet til Værløse som en del af et giftermål med en lokal fyrstesøn med henblik på at skabe alliance mellem familierne, men det er og bliver en teori.
Med Niels Bødker Thomsen som drivkraft satte Furesø Museer gang i et projekt med ansigtsgenkendelse af Alugods kranie.
Professor Niels Lynnerup udførte rekonstruktionen med en CT-scanning af kraniet. Med de rette data kunne kunstneren Bjørn Skaarup lave selve ansigtsmodellen, som blev afsløret ved en reception på Furesø Rådhus i 2019.
I dag finder man Alugods buste i en montre på Mosegaarden i Værløse.
1 kommentar til “Alugod – Furesøs ældste borger”
Det er dejligt at se historien om Alugod blive delt igen – hun er virkelig en vigtig del af vores lokale historie! For os hos Alugod spejderne betyder hendes navn noget helt særligt. Vores spejdergruppe har båret navnet Alugod siden 1962, og vi er stolte af at holde forbindelsen til både historien og lokalsamfundet levende.
Navnet minder os om styrke, fællesskab og kærlighed til naturen – værdier, som vi hver dag prøver at give videre til nye generationer af spejdere.
Derfor er det også med stor glæde, at vi fra 15. november starter familiespejder op på Flyvestationen – kun få hundrede meter fra det sted, hvor Alugod blev fundet under krigen. På den måde kommer vores yngste spejdere endnu tættere på både historien og den smukke mindesten.
Med spejderhilsen
Henrik Wenøe
Gruppeleder, Alugod spejderne
http://www.alugod.dk
Der er lukket for kommentarer.