
‘Alun.dk skal stå for det europæiske salg af sko fra det største barfodsfirma i USA, Lems Shoes.
Forretningsmanden Alun Biggart er ikke til at skyde igennem i denne tid. Han har fået en ny samarbejdspartner, og potentialet er kæmpestort.
Alun.dk har i årevis solgt skoen Five Fingers, en barfodssko. Nu har alun.dk indgået en aftale med Lems Shoes i Boulder, Colorado, USA.
– Vi er gået sammen med et af de største barfodsfirmaer i USA og kommer til at stå for deres EU-forretning. Vi har solgt til 25 forskellige lande over hele Europa på to måneder. Vi regner med at komme op på at sælge 100.000 par om året indenfor fem år, Amerikanske scoop for lokalt firma
fortæller Alun Biggart.
Alun har kendt ejeren af Lems Shoes i årevis, og lige pludselig en dag bød muligheden sig.
– Nogle gange i livet får man en mulighed, så skal man gribe den. Jeg har kendt ejeren i mange år. Det er svært for et amerikansk firma at komme i gang i Europa. Vi skal få mennesker til at kende brandet i EU. Det er vores store opgave. Vi har bygget distributionen i forvejen. Det hele kommer til at fungere omkring et lager i Brønderslev, forklarer Alun Biggart.
Lems Shoes fungerer efter samme princip som Five Fingers.
– De passer til en naturlige fod og giver kontakt til jorden. Det er som at gå i bare tæer bare med beskyttelse, forklarer Alun Biggart.
Han står blot med et lille problem. Han mangler oversættere til fransk, tysk og finsk. Men det er et mindre problem i forhold det store potentiale i aftalen med Lems Shoes.