Mørket har sænket sig, men Klimabevægelsern Furesø inviterer til lysfest og fællesspisning tirsdag den 17. november kl. 17-19 i fælleshuset i Fuglsangpark.
Nu hvor efteråret mørke har sænket sig, kan alle have brug for lidt lys og hyggelige stunder indenfor. En fællesspisning er en rar måde at dele tiden med andre, møde nye venner og få nogle berigende samtaler med venner, man endnu ikke kender.
Det er nemt at møde op, arrangørerne laver maden, så kom alene, tag en ven eller familien med.
– Mange undersøgelser viser, at vi er mange, som bekymrer os om klimas udvikling. Og efter den voldsomt varme sommer, vil mange gerne gøre en forskel for en grønnere og mere stabil fremtid for vores børn og børnebørn. Det er nemmest at gør en forskel, hvis man gør det sammen med andre. En fællesspisning er en uforpligtende mulighed for at møde nye mennesker, der kan være med til at danne et netværk, siger Maibrit Georg fra Klimabevægelsen Furesø.
Fællesspisning og lysfest finder sted tirsdag den 17. november kl. 17-19 i fælleshuset i Fuglsangpark 171, Farum.
Der vil være mulighed for, at børnene kan lave bivokslys og andre børneaktiviteter, mens de voksne nyder en velkomstdrink.
Til fællesspisningen vil der være inspiration til klimavenlige retter, som evt. kan benyttes til en julefrokost. Du kan få nogle af opskrifterne med hjem til inspiration.
Klimabevægelsen Furesø arrangerer og har valgt at præsentere små retter, der er nemme at lave, og som hverken kræver mange forberedelser eller et hav af ingredienser. Der vil både være noget, som er tilberedt i ovnen, andet der er kogt i gryde og spændende friske salater – og både noget til store og små. Aftenen slutter med lidt kage og kaffe/te.
Arrangementet er gratis for børn under 12 år. Der er en mindre pris for voksne. Arrangementet er økonomisk støttet af Furesø kommune.
Tilmelding skal ske seneste den 10. november ved indbetaling til mobilPay nr. 51 89 16 76 (Ursula). Skriv navn og antal børn og voksne af hensyn til planlægning.






