Torsdag den 25. september kl. 17 er der stiftende generalforsamling for foreningen Baadfartens Venner på Hotel Sinatur i Frederiksdal. Foreningen vil forhindre ophugningen af turbådene på Furesøen.
Af Mikkel Kjølby
Nu tages det næste skridt i bestræbelserne på at forhindre ophugningen af turbådene på Furesøen. Baadfartens Venner vil sikre fortsat rutesejlads på Furesøen.
Der indkaldes til stiftende generalforsamlingen på Hotel Signatur den 25. september kl. 17.00.
– Jeg skal hermed opfordre så mange som muligt til at deltage, lyder det fra Pelle Ørsted, skipper på Furesøen og en af ildsjælene bag Baadfartens Venner.
Pelle Ørsted ser et stort potentiale i turbådssejlads, sådan som det foregår på Arresø og Slotssøen i Hillerød.
I første omgang skal det forbindres, at de to både hugges op til vinter. Sådan som Lyngby-Taarbæk Kommune har lagt op til efter at Rudersdal og Furesø har trukket sig ud af samarbejdet om Baadfarten.







