Forvaltningens fokus, lærernes åbenhed, naturvejledernes viden og børnenes entusiasme er gået op i en højere enhed: At kunne bruge naturen som rammen om at skabe frirum, fællesskaber og læring for at højne trivslen hos skoleelever i Furesø Kommune.
Af journalist Tina Juul Rasmussen, Naturvejledning Danmark.
– Jeg har det godt, når jeg er herude i stedet for bare at være ovre på skolen og sidde indenfor i et klasselokale. Det føles sådan mere dejligt at komme ud i den friske luft, og jeg kunne godt tænke mig at komme ud igen. Fordi det … jeg synes bare, at det er megasjovt at være herude. Du kan lave alle mulige sjove aktiviteter.
Sådan siger Nor, elev i en af Furesø Kommunes folkeskoler. Sammen med sine klassekammerater har han været med i Naturvejledning Danmarks projekt Frirum og Fællesskab i naturen’, som handler om at undersøge, om naturen kan bruges som et frirum og ramme for fællesskaber, der styrker unges trivsel med nogle engagerede og fagligt kompetente naturvejledere i spidsen.
Brug for styrket fællesskab
En af de klasser, som har siddet samlet i bålhytten med snobrød og varm te er Chantal Nielsens, lærer i Furesø Kommune.
– Vi har som skole valgt at være med i projektet, fordi vi havde en klasse, der havde brug for at få styrket sit fællesskab. Derfor var tilbuddet om frirum og fællesskab noget, vi gerne ville prøve, forklarer hun.
Og det har gjort en stor forskel, erfarer Chantel Nielsen – for eleverne, men også for hende som lærer:
– Det, jeg ser, er at hver enkelt af eleverne kommer styrket derfra. De vokser, de stoler mere på sig selv, og de tør prøve flere ting. Eleverne indbyrdes får også set på hinanden i nogle nye rammer – at den der stille pige, som ikke gør meget væsen af sig i klasserummet, lige pludselig er den, som er rigtig god til at klatre. Det, synes jeg, er en kæmpe styrke, siger hun og fortsætter:
– Mit eget syn på eleverne er også blevet udvidet på den måde, at fra kun at se eleverne i en klassekontekst på skolen, ser jeg dem i andre sammenhænge og med andre styrker, som gør, at jeg husker mig selv på at bevare et åbent blik. Det man ser i dag, kan være helt anderledes om en måned eller to afhængig af, hvad man præsenterer sine elever for.
Bruger naturen som ramme i alt
Frida Nordahl og Johnny Skjoldborg Krog er begge naturvejledere i Furesø Kommune og har bl.a. haft Nor og hans kammerater med ud i naturen. Her har fokus har været på fysiske aktiviteter og
fællesskabsorienterede øvelser, fx. stille bålstunder og bålsamlinger, silent walk, swish-boing og balanceøvelser, træklatring og madlavning over bål. Forløb har fundet sted sig over flere gange for at sikre tid til, at børnene kunne opbygge andre relationer i og med naturen.
– At se børnene trives i det her læringsrum betyder, at min motivation for at gå på arbejde øges helt enormt, fordi værdien af at se børnene gå glade herfra er så stor. Det fortæller, synes jeg, bare noget om, at vi skal tænke meget mere i bruge naturen som læringsrum for at udbrede trivsel hos børnene, siger Frida Nordahl.
Johnny Skjoldborg Krog leder til daglig et skolelandbrug i kommunen, som tager imod unge med skoleværing og har også været med til at udvikle en indsats målrettet unge i mistrivsel som et led i projekt Frirum og Fællesskab. Hans fokus har især været rettet mod at få den kommunale forvaltning med ombord og i en tæt dialog med bl.a. kommunens skolechef Per Christensen at gøre det tydeligt, hvordan naturvejledernes arbejde kan bidrage til kommunens øvrige trivselsarbejde. Og egentlig er det ret enkelt, fortæller han:
– I alt, hvad vi gør med vores børn og unge, bruger vi naturen som ramme.
Frida Nordahl uddyber:
– Når vi får børn og unge i hænderne, går vi ud i naturen eller ud på marken, på bondegården eller ind i bålhytten og sætte os omkring et bål, og så etablerer vi et fællesskab der. Og fordi vi som naturvejleder kommer med en viden om at facilitere legende læringsrum i naturen, skaber vi et rum, hvor læreren også bliver inspireret til at tænke læring på andre måder. For nogle elever, som trives rigtig godt i det her rum, bliver det en ressource at være her. De får nogle andre kompetencer at stå frem i.
Berørt, når det gør en forskel
Trods mange års erfaring som naturvejleder, påvirker det stadig Johnny Skjoldborg Krog at se, når naturen og indsatsen fra naturvejlederne opfylder sit formål.
– Jeg er ved at være gammel, og jeg bliver rørt faktisk over at have de oplevelser sammen med nogle børn, hvor man kan mærke, at det gør en forskel for dem. Så det betyder rigtig meget for mig, siger Johnny Skjoldborg Krog.
For Per Christensen, chef for dagtilbud og skoler i Furesø Kommune, er missionen med at være med i projektet ganske klar:
– Vi har mange børn og unge, der mistrives. Så vi har været optaget af, hvordan kan vi få dem til bedre at deltage i fællesskaberne. Hvordan vi gør fællesskabet klar til det. Og det er, hvad naturvejlederne hjælper os med, siger han og tilføjer:
– Vi prøver at arbejde med at skabe en skolehverdag med mere alsidighed, mere fordybelse og mere trivsel. Det betyder også, at jeg som skolechef gerne vil have eleverne ud af klasserummet. Og prøve at tilgå læringsaktiviteterne på en bredere måde end den boglige og sidde inde i klassen.
Fedt sammen med vennerne
Spørger man eleverne, lyder det også til at virke efter hensigten:
– Det at have været herude og været sammen med sine venner. Det er det, som har været det sjoveste, fordi så kan man komme ud og lave noget sammen med dem også, siger Nor.
– Det er også meget dejligt at sidde rundt om bålet og bare kigge. Så bliver man meget rolig – også på stillevandringerne. Men også at samarbejde om alle de ting, vi laver, det er rigtig hyggeligt og spændende at være sammen med de andre herude, siger Karen.
– Jeg synes, det er sjovt at skyde med bue og hakke brænde, siger Celina.
– Det hele er sjovt – også når vi laver fysiske lege og skal samarbejde, mener Amalie, som synes, at hun lærer sine klassekammerater bedre at kende på den måde:
– Det er egentlig meget sjovt, fordi … ja, man lærer de andre at kende, hvordan de er herude, og man selv er. Og det er meget fedt.
