Basketballlandshold vender tilbage

Basketballlandsholdet spiller igen i Farum Arena i august måned. Foto. Bjørn Dyregaard Rabjerg-Olsen.

Farum Arena skal atter danne rammen om basketballlandsholdets kampe den 2. og 20. august.
I november måned 2024 kunne man for første gang opleve det danske basketballlandshold i aktion i Farum Arena. Det blev til et klart nederlag imod Serbien og siden et smalt nederlag imod Finland i EM-kvalifikationen.
Til august starter VM-kvalifikationen. Her skal Danmark igennem en pre-kvalifikationspulje.
– Vi er kommet i pulje med Kroatien og Norge. De to bedste hold fra puljen går videre til næste runde, fortæller Jørgen Lind fra Værløse BasketBall Klub, som er medarrangør.
Danmarks hjemmekampe er fastlagt til den 2. og 20. august.
– Kroatien er meget stærke. Kampene imod Norge bliver afgørende for om Danmark går videre, forklarer Jørgen Lind.
Værløse BasketBall Klub stiller med 65-70 frivillige ved hver landskamp.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder