Naturpark Mølleåens Venner glæder sig over en bevilling fra Kulturministeriet til restaurering af Bastruptårnet.
Af Mikkel Kjølby
Midt i Naturpark Mølleåens system af tunneldale, åer og søer står Bastruptårnet, som et vigtigt kulturhistoriske minde. Sådan har det været i mindst 900 år.
Men de sidste 25 år har tårnet været i forfald. Det har foreningen Naturpark Mølleåens Venner gjort opmærksom på i flere omgange. Indsatsen har virket. For Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har taget Bastruptårnet med i en ny pulje, som skal restaurere fortidsminder.
Det vækker stor glæde hos Naturpark Mølleåens Venner.
– Kulturelt vil det betyde en mere synliggørelse af historien omkring trafikken til fra Roskilde/ Slangerup og op mod Nordsjælland. Hvideslægtens magt og styrke i hele området, siger Hans Hjordt Hansen, formand for Naturpark Mølleåens Venner.
Der har været oplysninger fremme om, at Slots- og Kulturstyrelsens Center for Kulturarv ville indlede arbejdet allerede dette forår, men Hans Hjordt Hansen forestiller sig, at der skal en del forarbejde til, før man for alvor kan begynde på arbejdet med det gamle tårn.
Delte meninger om Bastruptårnet
Bastruptårnets placering har altid givet grobund for spekulationer. For hvorfor valgte kongemagten at bruge resurser på at et så stærkt befæstet byggeri lige præcis ved bredden af Bastrup Sø i 1100-tallet.
Hvad var opgaven for høvedsmand Ebbe de Bastetorp, som Kong Niels skrev til i 1130?
Man ved det ikke med sikkerhed. Man ved heller ikke, hvem der fik tårnet bygget. Men det har med sikkerhed haft en vigtig funktion i forhold til transportvejene i Nordsjælland.
Der er dem, som mener, at man på denne tid kunne sejle i knarbåd fra Øresund til Bastrup Sø. Hvis det står til troende, så blev tårnet bygget for at kontrollere denne trafik.
Frem til 1370 gik den største del af trafikken over land fra Roskilde/Lejre til Gurre og Slangerup over et vadested i den vestlige ende af Farum Sø. Her byggede man så Farumgård, som magtcentrum.
Området ved Bastruptårnet bød også på et velegnet sted til landtransport. Mellem Bastrup Sø og Buresø findes hovedvandskellet. Altså det geologiske højdepunkt, som sender vandet enten mod Øresund eller Roskilde Fjord. I dette pas kunne man færdes nogenlunde tørt og ubesværet. Det er sandsynligvis årsagen til, at man anlagde Bastruptårnet netop her.
Bastruptårnet blev i 1962 fuldstændig oprenset af Nationalmuseet. I den forbindelse blev det tætte krat omkring tårnet fjernet.
Man fandt frem til, at tårnet har været forsynet med en 6-7 meter bred grav og en vold foran tårnet.
Selve tårnet er cirkulært med et fundament af forholdsvis små marksten, lagt løst. Muren er seks meter tykke mur og består af frådesten og mørtel.
Tårnets ydre diameter er 21 meter og indvendigt 8.65 meter.
