Bevar Baunesletten trækker i land

Bevar Bauneslettens formand Allan Jensen (tv.) i snak med DN Furesøs formand Carsten Juel Stykket i baggrunden ned mod mosen er udset til at huse en indhegning.

Socialdemokratiets kompromisforslag vakte Bevar Bauneslettens interesse for at indgå i et kompromis, men efter naturvandringen torsdag eftermiddag trækker formand Allan Jensen i land.
Af Mikkel Kjølby
Foreningen Bevar Baunesletten og underskriftsindsamlingen imod en indhegning af Baunesletten blev sat i gang efter lanceringen af det store projekt i april måned.
For 14 dage siden barslede Socialdemokratiet med et kompromisforslag med tre separate indhegninger, hvilket friholder stisystemet og store dele af sletten til rekreativt brug udenfor indhegningerne.
Efter en længere dialog med borgmester Ole Bondo Christensen (A) havde Bevar Baunesletten blødet en smule op.
Efter torsdagens naturvandring på Baunesletten, hvor projektet blev drøftet af flere parter, ser Allan Jensen atter store problemer forude.
– Bevar Baunesletten var i starten indstillet på at gå i dialog, men som snakken er skredet frem, arbejder vi os længere og længere væk fra noget, som vi kan bakke op om. Vi har meget svært ved at se, at vi skal kunne bakke op om sådan et projekt, lyder det fra Allan Jensen.
Det er udsigten til meget hegn og teknisk udstyr som færiste og vandsystemer, som får Allan Jensen til at trække på det. Allan Jensen.
– Vi kan bakke op om den nordøstlige del. Den hegning ved Baunegården kan vi godt leve med. Men de to centrale indhegninger med færistene. Dem vil vi gerne af med, siger Allan Jensen.
Formanden understreger, at foreningen har indkaldt til ekstraordinær generalforsamling den 17.2. Her vil man tage endeligt stilling.

Her er Socialdemokratiets nye forslag. Tre separate folde, hvilket friholder hovedparten af Baunesletten til rekreativt brug og fastholder stisystemet i området. Skitse: Furesø Kommune.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder