Biodirektør vil gøre op med mågeplage på Kulturtorvet

Mågerne bygger reder ovenpå Nordeabygningen. Det har udviklet sig til en mågeplage i juni-juli måned.

Biodirektør Tine Kirkeballe opfordrer ejeren af Nordea-bygningen til at få gjort noget ved mågerederne på taget.
Af Mikkel Kjølby
Sommertid er for biodirektør Tine Kirkeballe lig med mågetid. De sidste mange år har det samme scenarie gentaget sig.
– Det er det samme hvert år. Mågerne bygger reder på Nordea-bygningens flade tag, når der er unger i rederne, bliver de lidt mere nærgående. Vi har haft en måge helt inde i cafeen, fortæller Tine Kirkeballe.
Mågerne bygger reder – oftest på falde tage – i marts-april, og liger æg i maj. Ungerne er som oftest udklækkede i starten af juni måned og så går der fem-seks uger, før de er flyvedygtige. I denne periode er de voksne måger ofte noget mere aggressive end normalt.
Måger på jagt efter mad og ikke mindst madrester fra biocaféens gæster er med årene blevet en sand plage.
– Jeg vil tage kontakt til administratoren af bygningen for at få den til at gøre noget ved rederne, siger Tine Kirkeballe.
Deas-asset management har i flere år stået for driften af Nordea-bygningen, men er netop kommet ind under Fokus Nordik, som nu har ejendommen i deres portefølje.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder