Onsdag den 29. april kl. 19.30 kan man møde forfatter Birgitte Baadegaard på Den Gamle Skole i Kirke Værløse.
Birgitte Baadegaards nye bog, Livsvidnet, som netop er udkommet, er en autofiktiv dystopisk roman skrevet med en kvindes blik. Bogens handling er baseret på fakta inden for emner, der vedrører os alle og spinder sig sammen til et net. Livsvidnet åbner læserens øjne for konsekvenserne af stærke, kollektive og ubevidste kræfter samt de skjulte mekanismer, der findes mellem kønnene – de usynlige benspænd. Med andre ord: Se din nutid og forstå din fremtid. Før det er for sent.
Birgitte Baadegaard er forfatter, debattør, cand.merc., foredragsholder, terapeut og jungiansk analytiker. Og så er hun særdeles kvinde- og samfundsbevidst. Birgitte brød med en traditionel karriere, da hun var godt 30 år gammel, og et af hendes vigtigste budskaber er det manglende ligeværd, der findes overalt i verden. I denne bog går hun skridtet videre: hun afdækker konsekvenserne af et flere tusind år langt, uanfægtet paradigme, der koster både mænd, kvinder og børn liv, glæde – og frihed.
Der vil blive serveret gammeldags æblekage, kaffe og te. Pris: 30 kr. for medlemmer og 60 kr. for gæster. Alle er velkomne.
Arrangør er Kirke Værløse og Omegns Husmoderforening.






