Mød Gedevasevangs nye centerleder

Anna Dyregaard tiltræder som centerleder for Gedevasevang den 1. november. Der er reception dagen efter. Privatfoto.

Anna Dyregaard tiltræder som centerleder for Aktivitetscenter Gedevasevang den 1. november.
Af Mikkel Kjølby
Efter det turbulente forløb i sommeren og efteråret 2025 er der for alvor faldet ro på hos Aktivitetscenter Gedevasevang.
Bestyrelsen er kommet så langt med arbejdet, at man nu kan præsentere en ny centerleder.
Det bliver Anna Dyregaard, som er velkendt profil i Furesø Kommune. Anna Dyregaard er sygeplejerske og har en baggrund som afdelingsleder på Ryetbo Plejehjem, men stoppede med udgangen af maj måned, og har siden været afdelingsleder for Plejehjemmet Møllegården i Gladsaxe Kommune
Brugerne af Aktivitetscenter Gedevasevang inviteres til at møde den nye centerleder mandag den 2. november kl. 13.30.
– Bestyrelsen vil gerne præsentere Anna Dyregaard og give alle frivillige og brugere mulighed for at hilse på vores nye leder og give Anna en god start, skriver bestyrelsesformand Birte Jakobsen i en kortfattet pressemeddelelse.

Med ansættelsen af den nye centerleder bliver der lagt låg på uroen omkring Gedevasevang.
Den mangeårige leder af Aktivitetscenter Gedevasevang, Birgit Viekær gik på pension i 2024 efter at have ledet centret i 22 år.
Hendes efterfølger blev Helena Vitrup, som tiltrådte 1. juni 2024. I august 2025 blev bestyrelsesformand Lene Bang væltet af et flertal i bestyrelsen. Kort efter indgik Helena Vitrup en fratrædelsesaftale med bestyrelsen.
Der blev også forhandlet en ny driftsaftale med Furesø Kommune på plads.
Peter Larsen blev konstitueret som centerleder, men han gik på bort på tragisk vis i juni 2026. Stillingen har været vakant siden da.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *