
Renée Toft Simonsens børnebog Børnene fra Sølvgade er forvandlet til spillefilm.
Efterårsferien er biografferie. Og så er det tid til en stor dansk børnefilm.
Dette efterårs store danske familiefilm er en filmatisering af Renée Toft Simonsens børnebog Børnene fra Sølvgade.
Det er historien om 11-årige Katinka, som bor alene med sine tre søskende. Tristan på 15, Kirk på 9, Petra på 6 og papegøjen Kaptajn Godt Humør i en lejlighed på Sølvgade.
Derfor er der ingen regler, og børnene må helt selv bestemme hvornår de vil gå i seng, om de gider at børste tænder, og om de vil lave lektier.
Men skoleinspektøren bliver mistænksom og vil sende dem på børnehjem. Børnene lægger en plan som involverer en mandlig hushjælp i nederdel og høje hæle ved navn Miss Nelly.
Efterårsferien byder også på børnefilm som Den Lille Robot, Transformers, Ti liv og Panda i Afrika.