Borgmester afslører mulig kæmpefusion

Vestforbrænding har modtaget en henvendelse fra forsyningsselskabet Norfors om at få undersøgte mulighederne for en fusion. Det afslørede borgmester og formand for Vestforbrænding, Ole Bondo Christensen (A) ved onsdagens byrådsmøde: Pressefoto; Vestforbrænding.

Ole Bondo Christensen meddelte i onsdags byrådet, at forsyningsselskabet Norfors har henvendt sig til Vestforbrændingen med henblik på en mulig fusion.
Furesøs borgmester Ole Bondo Christensen (A) er også formand for Vestforbrændingen. I den forbindelse kom han ved onsdagens byrådsmøde med en særlig meddelelse til Furesø Byråd.
Han afslørede, at forsyningsselskabet Norfors har henvendt til Vestforbrændingen med henblik på at få undersøgte mulighederne for en fusion.
– Vestforbrænding har fået en henvendelse fra Norfors og begge selskabers bestyrelser er enige om, at udarbejde en såkaldt due diligence, hvor vi får blotlagt muligheder og udfordringer. Undersøgelsen og anbefalingerne skal efterfølgende behandles i de to selskabers bestyrelser og ejerkommuner.
Norfors er et fælleskommunalt affaldsselskab stiftet i 1965. Det ejes af Allerød, Fredensborg, Helsingør, Hørsholm og Rudersdal kommuner. Et område med ca. 212.000 indbyggere.
Vestforbrændingen ejes af 19 kommuner i hovedstadsområdet med næsten en million indbyggere og er landets største affalds- og energiselskab.
Der ville altså være tale om en gigantisk fusion på forsyningsområdet.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest