Borgmesteren snører løbeskoene i valgkampen

Her er ruten for borgmesterens løbende vælgermøde. Man kan blot møde op ved startstederne, eller tilmelde sig via facebookevent.

Lørdag den 8. november er der mulighed for at snøre skoene og tage med på en løbetur fra syd til nord gennem Furesø sammen med borgmester Ole Bondo Christensen (A).
Valgkampens fjerde valgstunt er en realitet. Borgmester Ole Bondo Christensen snører løbeskoene og inviterer alle på en løbetur igennem Furesø Kommune. Det sker lørdag den 8. november. Man kan løbe hele strækningen eller være med på én eller flere af de forskellige etaper. Den samlede distance er godt 20 km – opdelt i 5 etaper på mellem 4-6 km.
Tempoet bliver ikke hurtigere, end at man kan tale om valget eller om vejret undervejs.
Borgmester, Ole Bondo Christensen, løber med på alle etaper.
Ved starten på de forskellige etaper vil der være forplejning i form af saftevand og ”valgflæsk”
Etape 1: Start kl. 10:00 ved Hareskov Skole gennem skoven til Jonstrup
Etape 2: Start kl. 10:45 fra Jonstruphus hen over flyvestationen til Lånshøj og videre til Kr. Værløse
Etape 3: Start kl. 11:30 fra Netto i Kr. Værløse til Værløse Bymidte via Langhuset
Etape 4: Start Kl. 12:15 fra Værløse Bymidte til Farum Bytorv via Espebo, Baunesletten og Frederiksborgvænget.
Etape 5: Start kl. 13:15 fra Farum Bytorv til Rema 1000 ved Farum Kaserne via Farum Midtpunkt – Ankomst kl.14.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder