For Nicolai Bechfeldt var studenterhuen en frihedshue for han havde en flue inde i hovedet og var smaskforelsket i Sanne H. i sin gymnasietid. Hans råd til studenterne var at kaste sig ud i det: Gør noget. Prøv noget. Vælg noget. Og bliver I klogere, så vælg om.
Tale ved borgmester Nicolai Bechfeldt ved translokationen for studenter ved Marie Kruses Skoles Gymnasium 2026.
Kære studenter. Kæmpe tillykke!
Kære lærere, tak for jeres fantastiske indsats. Og til forældre og bedsteforældre: Stort Tillykke til jer også.
Kære studenter.
Alle os herinde, der er ældre end jer, vil så gerne i kontakt med jer i dag. Vi vil sige tillykke, spørge til den sidste eksamen og høre om jeres fremtidsplaner.
I kan med rette spørge, om I fra den ene dag til den anden er blevet de mest interessante mennesker i verden.
Og svaret er: Ja. Det er I.
For I vækker minder i os. Og I smitter os med håb og glæde.
Så bær over med os. Nyd tiden. Sug det hele ind. For når denne sommer er ovre, er jeres liv forandret for altid.
I får mig til at tænke på den dag, jeg selv sad, hvor I sidder. Det var i 2008. Dansk økonomi var på toppen, få måneder før finanskrisen, og verden virkede langt mere velordnet, end den gør i dag.
Jeg var lige fyldt 19. Jeg skulle tilbringe sommeren med en kammerat i Brasilien og bagefter begynde på min drømmeuddannelse som officer i Hæren.
Men først skulle jeg feste så hårdt, at det set i bakspejlet var både helbredsskadeligt og hamrende uansvarligt.
Jeg fik en gennemsnitlig studentereksamen og var ikke nogen særlig god elev. Jeg spillede for meget computer, typisk om natten. Jeg trænede som en gal for at blive klar til Hæren, og så var jeg smaskforelsket i Sanne H, som jeg havde gået i klasse med i tre år.
Åh, Sanne H.
Studenterhuen var for mig en frihedshue. Ikke flere advarsler om fravær, og jeg slap lige akkurat for truslen om at skulle op i fuldt pensum.
Jeg havde en følelse af at have fluer inde i hovedet. Når jeg sad i undervisningen, tænkte jeg oftest på alt muligt andet:
Kommer FCK i Champions League?
Hvordan kommer jeg til at bænkpresse 100 kilo?
Hvordan tjener jeg penge nok til en bil, som pigerne synes er fed?
Hvordan. Tjener jeg penge nok til en bil, som Sanne H synes er fed?
Åh, Sanne H.
Men det lykkedes. Jeg blev student. Ligesom jer.
Og jeg ved godt, at der sidder mange forskellige historier foran mig i dag.
Mange af jer har fået meget høje karakterer. Nogle har kæmpet for bare at komme igennem. Nogle har haft tre fantastiske år. Andre er mest lettede over, at de er slut.
Nogle har glædet sig til at komme i skole hver morgen. Andre har allerede tidligt på dagen glædet sig til at komme hjem igen.
Men i dag sidder I her alle sammen med den samme hue.
I er ikke jeres karaktergennemsnit. I er ikke jeres fraværsprocent. Og I er heller ikke den ene eksamen, som gik dårligere, end I havde håbet.
I kom ind på gymnasiet som store skolebørn. I går ud som unge mennesker, for hvem verden står åben.
Og mit vigtigste budskab til jer er dette:
I bliver studenter i verdens bedste land.
Der sker meget i verden, som kan give panderynker, også nogle som mine. Men en ung student fra Marie Kruse Gymnasium har aldrig haft flere muligheder end jer.
Det kan virke overvældende. Men det eneste, der helt sikkert er værre end at have frihed og mange muligheder, er ikke at have nogen.
Noget af det, jeg savner mest ved at være 19, 20 og 22 år, er, at dengang havde jeg altid ret.
Jeg var 99,9 procent sikker på, at mine holdninger var de rigtige. For når man er 19 år gammel, er man udødelig, og sandsynligheden for, at man selv har ret, virker overvældende stor.
Jeg kan se, at nogle af jer genkender det.
Omkring de 25 opdager man, at man faktisk ofte tager fejl. Når man runder 30 og især, når man får børn, begynder man at tvivle på sin egen viden hver eneste dag. Det er hårdt.
Til gengæld har jeg efter min start i byrådet fået mange kolleger, der er pænt over 50. Og her kan jeg glæde jer med, at man på et tidspunkt åbenbart bliver så gammel, at man igen får ret i næsten alt. Hver dag. Både stort og småt.
Det glæder jeg mig til.
Når sommeren er slut, begynder nogle helt nye liv for jer.
Siden I var seks år, har skolen været den faste ramme om jeres hverdag. For mange var gymnasiet heller ikke det største valg. Det lå måske allerede i kortene gennem familie, venner og omgivelser.
Men nu skal I for alvor til at vælge. Og nogle af valgene får konsekvenser.
Derfor vil jeg give jer tre råd. Ét til den lange bane, ét til den mellemlange og ét til den korte.
Lad os begynde med den lange bane. Otte til ti år frem.
Det er godt at have drømme og visioner. Men den befriende sandhed er, at I kommer til at have meget lidt kontrol over, hvordan den lange bane faktisk ser ud.
Otte år efter min studentereksamen havde jeg læst en kandidatgrad på fuld tid ved siden af mit arbejde i Hæren. Jeg var kaptajn og udsendt til det nordlige Mali, tilknyttet en international specialstyrke. Jeg havde lært fransk, kunne endelig bænkpresse 100 kilo, og hver nat gik, kørte eller fløj mit hold og jeg ud i jagten på nogle af verdens farligste terrorister.
Havde nogen fortalt den fraværende og Sanne H-forelskede student, at det var hans liv otte år senere, havde han næppe troet på det.
Virkeligheden blev langt mere spændende, end fantasien rakte til.
Så mit første råd er:
Lad ikke den lange bane styre jer. Lad jer styre af det, I er gode til, det, I er nysgerrige på, og det, der interesserer jer. Resten former sig undervejs.
På den mellemlange bane, omkring fem år efter gymnasiet, var jeg i gang med officersuddannelsen på Frederiksberg Slot.
Det var hårdt, og jeg var ofte i tvivl om, hvorvidt jeg havde valgt rigtigt. Men jeg blev ved.
Så mit andet råd er:
Hæng i – også hvis det er svært.
Det er bedre at bevæge sig i en retning, der senere kan justeres, end at stå stille og vente på den perfekte beslutning.
Vent ikke på, at I føler jer klar. For ingen føler sig helt klar. Hverken til uddannelse, arbejde, børn… – eller til at blive borgmester.
Man håber bare, at ingen opdager det, før man selv har fundet ud af det.
Og så den korte bane. Fra i morgen og de næste 1-2 år.
I skal begynde at tænke over, hvordan et godt og lykkeligt liv ser ud for jer.
Nogle ved det allerede. Nogle tror, de ved det. Og nogle håber at finde svaret på en rygsæksrejse i Sydøstasien.
Alle modeller er gyldige.
Mit tredje råd er tyvstjålet fra Nike:
Just do it.
Gør noget. Prøv noget. Vælg noget. Og bliver I klogere, så vælg om.
Og “Just do it” gælder også på helt kort sigt. Altså fra i morgen og resten af sommeren:
Fest. Giv den gas. Nyd det. Nyd det. Nyd det.
Og for guds skyld: Har I en Sanne H, så er det nu.
For om lidt flytter Sanne med sin kæreste Mikkel til Aarhus, mens I selv rejser til Brasilien.
Nyd friheden. Nyd festerne. Pas på jer selv og hinanden.
I behøver ikke kende hele vejen. I skal bare turde tage det næste skridt.
I kan ti gange mere, end I selv tror, og hundrede gange mere, end jeres mor tror.
Husk: Intet er umuligt.
Pas på jer selv og hinanden og Kæmpe stort tillykke!
