Brændende bil – men ingen personskade

Bilen var brudt ud i brand tæt på Fiskebækbroen. Billedet her er taget far Stavnsholtvej. Foto: Katrine Kjølby Hansen.

Nordsjællands Politi har meget få oplysninger om bilbranden på Hillerødmotorvejen onsdag eftermiddag.
Onsdag kl. 13.48 blev Frederiksborg Brand og Redning alarmeret om en brændende bil på Hillerødmotorvejen ved Fiskebækbroen.
Branden blev slukket og trafikken stoppet og dirigeret udenom med en skiltevogn. Der kom også en ladvogn til stede og fjernede bilen efter branden var slukket.
Klokken 15.37 var der atter to spor åbne.
Nordsjællands Politi har meget få oplysninger om episoden. Men kan dog oplyse, at der gik ild i motorrummet på bilen, som blev bragt til standsning i nødsporet. Der er ingen melding om personskade.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest